Grise

Indledning
Grise er et af de klogeste dyr på kloden - klogere end hunde og tre-årige børn! Disse medfølende dyr danner fra naturens side tætte sociale bånd, styret af hunnerne som opdrager deres unger sammen. Det kan måske overraske dig at lære, at grise drømmer, bygger rede når de skal fare, er utroligt renlige og genkender deres navn. Danmark producerer årligt 29 millioner grise under trange forhold i staldmiljøer. 90% af det svinekød der produceres i Danmark eksporteres til udlandet1, og konkurrencen om at producere flere dyr på mindre tid og plads er derfor stor. De 5 største dyrevelfærdsproblemer i den danske svineproduktion er;

  • Rutinemæssig halekupering og kastration af pattegrise uden bedøvelse
  • Pattegrise aflives ved at slynge dem mod jorden i bagbenene
  • 25.000 pattegrise dør hver dag i Danmark
  • 80% af slagtesvin lider af mavesår
  • Avlssøer fikseres i små bokse

I de følgende afsnit, kan du læse mere om grisenes liv, herunder; grise i naturen, grise i den moderne svineproduktion, grise i den økologiske svineproduktion, og problematikker vedrørende lovgivningen.

Grise i naturen
I naturen er grise sociale, legesyge dyr som knytter stærke bånd med hinanden. Søer bygger en rede før de skal fare, og pattegrisene fødes og tilbringer deres første tid i denne rede. Grise er meget renlige dyr, og selv pattegrise vil forlade reden, når de skal urinere eller afføre. For at beskytte sig mod solens stråler, ruller grise sig i mudder, der samtidig virker kølende på en varm sommerdag. Grise kan blive op til 15 år gamle i naturen.

© Jo-Anne McArthur / We Animals

Grise i den moderne svineproduktion
I de følgende afsnit, kan du læse om grisenes livscyklus i den industrielle svineproduktion i Danmark, samt hvilke forhold dyrene lever under.

Pattegrisenes fødes
Søer føder i gennemsnit 16,5 pattegrise per kuld. Moderen og ungerne opholder sig sammen i en stald, hvor soen er fikseret i en lille boks, og ungerne dier hos deres moder. Efter 5 uger tages ungerne fra moderen og flyttes til en anden stald, hvor de går sammen med andre unge grise. Pattegrisene bliver rutinemæssigt halekuperet uden bedøvelse, til trods for at dette har været forbudt jfr. EU-lov siden 20082. Desuden kastreres pattegrise af hankøn uden bedøvelse, hvilket er en meget smertefuld oplevelse for dyrene. Mange pattegrise dør pga. den intensive avl; der fødes så mange pattegrise, at mange er små, svage eller underudviklede3. Dette betyder, at 25.000 pattegrise dør dagligt i Danmark4.

For at undgå, at soen skal knuse sine pattegrise, ved at lægge sig på dem, bliver hun fastspændt i en fikseringsboks, hvor hun ikke kan vende eller dreje sig. Dette sker på trods af, at flere forskere har bevist, at pattegrisedødeligheden ikke forhøjes i systemer hvor søerne går i løsdrift5. Metoden vi bruger, til at nedsætte pattegrisedødeligheden, er således ikke bare usuccesfuld, men giver tilmed avlssøerne dårlig dyrevelfærd. En tidligere staldmedarbejder beskriver det således;

Vi måtte nærmest slå dem gule og blå for at få dem ind i farebåsene. De vil simpelthen ikke derind, når de har prøvet det før. De ved, at de hverken kan vende eller røre sig derinde. Det er den rene tortur, de går ind til.

© Jo-Anne McArthur / We Animals

Nogle af de pattegrise, der er syge eller vokser for langsomt aflives ved at blive taget i bagbenene og slynget hårdt mod gulvet - en metode der ofte gentages før dyret er dødt6. Anima kunne i februar 2015 fremvise optagelser, der påviste, at nogle pattegrise stadig var i live, når de efterfølgende blev smidt i en spand. Camilla Pedersen, der tidligere var i lære hos en svineavler, udtaler om metoden;

De mente, at det var den mest billige og effektive måde at gøre det på, og så blev de bare smadret fuldstændig ned i gulvet. Men det lykkedes ikke altid i første omgang, så mange af dem skulle have et par slag eller mere ned i jorden, før de døde af det.

Livet som slagtesvin
Efter fravænning bliver smågrisene placeret sammen i grupper, og sendt videre i systemet. Når de når en vis størrelse bliver de opstaldet i slagtesvinestalden, hvor de opfedes indtil de når 90 - 115 kg og sendes til slagtning. I slagtesvinestalden er kun ⅓ af gulvarealet fast gulv, mens resten er spaltegulve7, som er ubehagelige for grisene at gå på. Slagtesvin fodres med det mål, at de skal vokse hurtigst muligt. Derfor fodres de med energirigt kraftfoder, og tildeles ofte næsten intet grovfoder, da det påvirker deres daglige tilvækst negativt. Kombinationen af stort set intet grovfoder og høje mængder kraftfoder, har bevirket at op til 80% af slagtesvin lider af mavesår8 pga. forkert fodring9. En anden undersøgelse viste, at 29% af slagtesvin, og 51% af søer lider af mavesår10. Når slagtesvinene når deres ønskede vægt på omkring 110 kg, har de kun lovkrav på 0,65 m2 plads per gris. Langt de fleste danske grise ser desuden aldrig solens lys.

Turen til slagteriet
Når grisene når en vægt på 90 - 115 kg sendes de til slagtning. Alene slagteritransporten er stressende for dyrene, da de står tæt sammenpakkede i flere lag, og er skræmte på grund af de uvante omgivelser. Før grisene udleveres til vognmanden, bliver de slået med en tatoveringshammer med skarpe metalpigge, for at mærke dyrene. Hver gris bliver slået to gange med hammeren, til stor smerte for dyrene. Fødevarestyrelsen modtager årligt mange indberetninger, om grise der er blevet mishandlet voldsomt, og slået med diverse redskaber, for at drive dem frem hurtigst muligt11. Henrik Elvang Jensen, professor i Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet, udtaler:

De seneste år har vi set, at antallet af slagskader er steget kolossalt til et helt uacceptabelt niveau. Det foregår typisk med metalrør, kæder og brædder. Vi har dog også set aftryk efter svensknøgler og lignende.

© Henrik Elvang Jensen, Københavns Universitet

Når grisene ankommer til slagteriet, er det en lov i Danmark, at de bedøves inden slagtning. Den foretrukne metode i Danmark er bedøvelse med CO2-gas, hvor grisene i et elevatorsystem, gruppevis sænkes ned i en skakt, til et kammer med en høj koncentration af CO2. Koncentrationen af kuldioxid skal være på mindst 80%, men det anbefales, at den er mindst 90% i selve kammeret12. Videnskabelige studier har vist, at selvom denne metode er effektiv til at bedøve grisene, er den langt fra smertefri for dyrene. Dyrene reagerer meget stærkt aversivt på gassen, da den generer deres luftveje meget, og resulterer i stærk hyperventilation13. Derudover bliver dyrene udsat for mindre koncentrationer af kuldioxid, mens “elevatoren” kører ned til kammeret. Videomateriale fra England, der benytter samme metode som Danmark, afslører at grisene reagerer voldsomt, og går i panik på turen ned til kammeret, når de opfatter disse lavere koncentrationer af gas14 Donald Broom, professor i dyrevelfærd på Cambridge Universitet, udtaler:

Når kuldioxid bliver brugt, er dyrevelfærden dårlig indtil dyrene mister bevidstheden, normalt omkring 30 sekunder efter. De gisper, kaster med hovederne og skriger.

Hvad med økologiske grise?
Økologisk svineproduktion foregår under bedre pladsforhold end konventionel svineproduktion, og er underlagt strengere regler for dyrevelfærd. Mange af de ovennævnte velfærdsproblemer er imidlertid også gældende i økologiske produktionssystemer. En udbredt misforståelse er, at alle økologiske svin går på græs. Dette er langt fra tilfældet. Kun avlssøer og pattegrise har krav om afgræsning15, mens slagtesvin og smågrise ældre end 7 uger opfedes i indendørs staldsystemer, med adgang til en mindre betonbelagt løbegård. Desuden har økologiske grise også ganske lidt plads per gris. I den konventionelle produktion, har en gris på 110 kg krav på 0,65 m2 plads. I den økologiske produktion har en gris på 110 kg krav på 1,3 m2 indendørs plads, samt 1 m2 udendørs plads.

Hvad med lovgivningen?
Et af de store problemer, når det kommer til dyrevelfærd i den danske svineproduktion, er at lovgivningen ikke stiller krav om nok beskæftigelses og rodemateriale til dyrene, og de krav der stilles, oftest ikke bliver opfyldt af svineavlerne. I 2013 udgav Fødevarestyrelsen en vejledning om, at alle svin nu skulle tildeles beskæftigelses- og rodemateriale. Problemet er, at én pind sømmet fast til væggen, bliver anset som værende tilstrækkeligt beskæftigelses- og rodemateriale til 9 grise på 110 kg16. Ved Fødevarestyrelsens årlige kontrol i 2013, fandt man lovbrud på 43% af svinebesætningerne, og et af de mest udprægede lovbrud var, at dyrene ikke får nok beskæftigelses- og rodemateriale17.

Vi har således en lovgivning, der tillader meget lave standarder af berigelse til dyrene, og tilmed overholdes disse standarder langt fra altid. Dyr beskyttes heller ikke meget af Dyreværnsloven. Loven giver nemlig undtagelser for almindelig praksis i landbruget - også når det skader dyrene. F.eks. må man avle dyrene til at vokse så hurtigt, at de får smerter, eller give dem mindre plads, selvom flere vil dø af det18.

Afrunding
Grise er meget intelligente og følsomme dyr. I den industrielle svineproduktion tages der dog ikke hensyn til mange af grisens naturlige behov og det har negative konsekvenser for dyrevelfærden. Har du fået lyst til at spise mindre gris, eller forsøge dig med en grønnere livsstil? Så bestil vores gratis vegetariske starterkit idag!

© Jo-Anne McArthur / We Animals

Kilder
1. Landbrug & Fødevarer:
https://www.lf.dk/lf/Viden%20om/Landbrugsproduktion/Husdyr/Svin
2. EUR-Lex
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=uriserv:sa0009
3. Videnskab
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/livet-er-kort-mange-grise
4. Politiken:
http://politiken.dk/oekonomi/ECE1167411/dansk-verdensrekord-i-doede-pattegrise/
5: Aarhus Universitet (2008): Housing of farrowing and lactating sows in non-crate systems. DJF Animal Science. Vol. 11.
6. TV2 Danmark:
http://nyhederne.tv2.dk/2015-02-25-staerke-billeder-saadan-bliver-smaagrise-aflivet
7. Videncenter for Svineproduktion:
http://vsp.lf.dk/Viden/Stalde/Gulvtyper%20i%20stalde.aspx?full=1
8. Videncenter for Svineproduktion:
http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/dvt/9824.aspx?full=1
9: Mahan, D. C., R. A. Pickett, T. W. Perry, T. M. Curtis, W. R. Featherston, W. M. Beeson (1966): Influence of various nutritional factors and physical form of feed on esophagogastric ulcers in swine. Journal of Animal Science. Vol. 25, pp. 1019 - 1023.
10. Landbrug og Fødevarer:
http://www.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2013/September/Svinebranchen_kaemper_med_mavesaar.aspx#.VdcW8FPtmko
11. Ekstra Bladet:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4152956.ece
12. Fødevarestyrelsen:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/25_PDF_word_filer%20til%20download/05kontor/Slagtning%20og%20aflivning/Guide%20to%20Regulation%20No%20%201099%20of%2024%20%20september%202009%20updated%20version%2002%2005%202014.pdf
13: Velarde, A., J. Cruz, M. Gispert, D. Carrión, J. L. Ruiz de la Torre, A. Diestre, X. Manteca (2007): Aversion to carbon dioxide stunning in pigs: effect of carbon dioxide concentration and halothane genotype. Animal Welfare. Vol. 16, pp. 513 - 522.
14. Daily Mail:
http://www.dailymail.co.uk/news/article-2942309/Disturbing-footage-pigs-struggling-breathe-killed-CO2-stunning-method-used-supermarket-abattoirs.html
15. Landbrugsinfo:
https://www.landbrugsinfo.dk/Oekologi/Omlaegning-til-oekologisk-drift/Sider/ReglerSvin2010b.pdf?download=true
16. Fødevarestyrelsen:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/25_PDF_word_filer%20til%20download/05kontor/Svin%20vejledning%20besk%C3%A6ftigelses%20rodematerialer/Vejledning%20om%20besk%C3%A6ftigelses-%20og%20rodemateriale%2020.pdf
17. Danmarks Radio:
http://www.dr.dk/nyheder/indland/landmaendene-bryder-loven-i-stor-stil
18. Retsinformation
http://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=133717

 

Vil du gøre en forskel for grisene? Støt vores livreddende arbejde