Forestil dig, at vi går en tur på Strøget i København. På turen spørger vi tilfældige personer, om de støtter dyremishandling. Langt de fleste vil svare nej til det spørgsmål. Mange vil endda også kigge forarget på os: Selvfølgelig støtter de ikke dyremishandling. 

Men hvad vil der ske, hvis vi spørger dem, om de spiser kød? Langt de fleste vil svare ja til spørgsmålet. At mange spiser kød, selvom de er imod dyremishandling, er et paradoks. Særligt når vi ved, at dyr bliver behandlet elendigt i landbruget. Svarene på spørgsmålene er modstridende. Og selvom det er en logisk selvfølge for mange at spise kød, er argumenterne ikke spor logiske.

Hvordan kan det være, at paradokset eksisterer hos størstedelen af os? 

"Jamen det er jo naturligt.." 
Psykologiprofessoren Melanie Joy har undersøgt paradokset i bogen “Why We Love Dogs, Eat Pigs, and Wear Cows”. Joy præsenterer en videnskabelig forklaring på, hvorfor vi spiser dyr samme tid med, at vi er fuldstændig imod dyremishandling. At mange alligevel spiser kød, betyder ikke, at de er ønsker at behandle dyr dårligt. De er snarere ofre for en dominerende samfundsnorm, som er usynlig. 

Joy gør opmærksom på, at de ting, som vi umiddelbart finder naturlige, er blevet indlært fra vi var børn: Vores holdning til kød er blevet indlært. Hun fortæller om sin barndom, hvor det på forhånd var givet, at hun ville spise kød: “sådan var det bare”. Ingen spurgte hende nogensinde, om hun havde lyst til at spise kød - på trods af, at det er et etisk valg.

Når vi handler i supermarkederne, tænker vi ikke over, at vi putter kød i vognen eller hvor kødet kommer fra. Vi fylder vognen op per automatik, og vi ser billeder af grise og køer, som løber rundt på græsset. Men virkeligheden er en helt anden.

Vi tager i højere grad stilling til, om vi vælger den rigtige hårshampoo eller det rigtige fredagsslik, og vi reflekterer mere over disse valg. 

Normen dikterer vores spisevaner
At spise kød er blevet en del af den usynlige sociale norm. Normen dikterer, hvordan man bør opføre sig, og normen er skabt og dikteret af mennesker. Hvad der kaldes det frie valg er nærmere en række regler, som på forhånd er bestemt af folk: Det er givet at man spiser kød. 

At normen er så indgroet i os, kommer til udtryk, når nogle vælger at bryde normen. Hvis du sidder ved et selskab, hvor en vegetar skal have noget andet end det resterende selskab, skal vegetaren ofte forsvare sit valg. Som regel bliver vegetaren mødt med forundring, og de resterende gæster vil forsøge at overbevise vegetaren om at spise kød.

Eksemplet viser, at normen fortæller os klart og tydeligt: “det er naturligt at spise kød”. Vegetarer bliver mødt med forundring og en masse spørgsmål - men i virkeligheden burde kødspisere blive mødt med det samme: Hvorfor spiser du kød, når du ikke vil behandle dyr dårligt?

SE LÆKRE VEGETARISKE OPSKRIFTER HER

Det er normalt, nødvendigt og naturligt
Joy kalder den usynlige norm for en ideologi, som hun har givet navnet Karnisme. Ideologien lærer os at retfærdiggøre, hvorfor vi spiser dyr. På den måde bliver myterne om kød til faktiske sandheder, som vi tror på. Der er et væld af myter forbundet til kød, men de falder alle ind under “De tre N’ er”: Det er normalt, nødvendigt og naturligt. 

Det vi kalder normalt og naturligt er i stedet den opførsel og adfærd, som styrer den dominerende kultur. Det er en karnistisk norm. Karnismen lærer os at lukke øjnene. De fleste ville ikke spise deres hund, hvis den havde haft et godt liv med begrundelsen, at den smager godt. Systemet lærer os dog, at det er acceptabelt at gøre det samme, hvis det er en gris, ko eller kylling. 

Normen bliver også opretholdt med argumentet, at det er nødvendigt at spise kød for at få de nødvendige proteiner. Men faktum er, at vi kan leve uden kød og vi har ikke brug for kød for at overleve. 

At spise kød svarer til at køre bil: Du har lært at køre, men du tænker ikke længere over de ting, der skal til for at gøre det. De tre N’er hjælper på det ubehag, som vi ellers ville have, når vi spiser kød. Og hvis vi kan retfærdiggøre vores handlinger, får vi mindre dårlig samvittighed. 

Det er ikke et bevidst valg, men en norm, som er dybt rodfæstet i vores sociale bevidsthed: “Når en adfærd er sædvanlig eller traditionel, er det sværere at sætte spørgsmålstegn ved den og nemmere at retfærdiggøre den", forklarer professoren. 

Hvorfor spiser vi ikke hunde? 
De fleste kan komme i tanke om et dyr, som de har haft en forbindelse til. Et dyr i Zoologisk Have, som tog imod græsset fra din hånd. En gammel hund, som blev ked af det, hvis du var det. Vi bekymrer os om dyr, og vi har alle følt en forbindelse til dyr, som vi elskede. Når vi hører om dyremishandling, bliver vi vrede. 

Men forbindelsen med dyret forsvinder, når vi spiser en bøf. Hvad der ligger på tallerknen går nu under betegnelsen “mad”. Ville vi føle det samme, hvis vi fik at vide, at det var hundekød? 

Joy præsenterer et hypotetisk eksempel: Du er til middag hos nogle gode venner. Der er levende lys, latter og stemningen er god. Du får et måltid, som er yderst lækkert. Du beder værten om opskriften, og får at vide, at du starter med at tilføje Golden Retriver kød. Hvordan ville du reagere? 

De fleste vil få et billede af en hund, som er glad, leger i haven og har et navn. Altså et levende væsen, som man har et personligt forhold til. 

Men forbindelsen til det levende væsen forsvinder, når der er tale om en ko. Det skyldes, at vi er blevet opfostret med forskellige kategorier af dyr. Der er dyr, som går under betegnelsen “kæledyr” og dyr, som går under betegnelsen “mad”. Vi ser hunde som individer med navne, men vi ser grise som en gruppe, der er beregnet til at blive spist. 

Når okse-eller svinekød bliver serveret er det en slags “at vide uden at vide”: Vi ved godt, at mange landbrugsdyr lever under nogle forfærdelige forhold, men vi har lært at lukke øjnene for det, fordi dyrene går under kategorien mad. 

“Det er et sært fænomen, den måde vi reagerer på idéen om at spise hunde og andre uspiselige dyr. Endnu mærkeligere er det dog, at vi ikke reagerer på idéen om at spise køer og andre spiselige dyr." Joy forklarer, hvordan vi forskelsbehandler dyr, selvom de besidder de samme egenskaber.

Bryd normen og vælg selv 
Melanie Joy forklarer, hvorfor det er vigtigt at indse, at det er usynlige normer, der styrer vores adfærd og tanker. Når vi er bevidst får vi nemlig mulighed for aktivt at bryde normerne. Selvom mange ikke tænker over det, så HAR vi et valg: Vil vi støtte dyremishandling og blot følge, hvad normen dikterer? Eller vil vi træffe et etisk valg og forsøge at stoppe dyremishandlingen?

Det handler ikke nødvendigvis om at blive vegetar fra den ene dag til den anden. Det handler snarere om at blive bevidst om sin adfærd og sine valg. Det gælder hvad enten der er tale om en kødfri dag om ugen, flere dage eller om man vælger at blive 100 procent vegetar. 

Blev du inspireret af artiklen? Så bestil et gratis vegetarisk starter kit her