- VI FINDER  OS IKKE I ÉT ÅR MERE

Der har sjældent været mere politisk debat om pelsdyrs velfærd i Danmark, og særligt rævefarme har været i fokus.

Ræve på farme lever på 0,8 m2 i trådbure, hvor de selvsagt ikke kan udleve noget i retning af naturlig adfærd. Ikke overraskende udtalte Det Etiske Råd vedr. Husdyr tilbage i 1989, at rævefarme var uetiske. Siden da skete der desværre ikke meget for rævene, indtil et nyt regelsæt skulle træde i kraft 1. januar 2008.

Pelsindustrien har dog fået sat en kæp i hjulet ved at hævde, at rævene ville få det værre ved den nye lovgivning. Derfor har avlerne fået dispensation fra de nye regler, mens de revurderes. Dette er historien om reglernes baggrund og hvordan vi kan hjælpe rævene ud af burene.

FORBUD ELLER FORBEDRING?
Alt skulle være forandret fra dette år, hvor nye regler for rævefarme trådte i kraft. Reglerne i sig selv var forbedringer for rævene i form af større bure, mulighed for at grave m.m.

Anima var ikke tilfreds med reglerne, da vi ønskede et forbud mod at opdrætte ræve i bur for deres pels. Men når et forbud ikke kunne komme i stand, ønskede vi i det mindste regler, der ville være så bekostelige for farmerne, at de alligevel måtte lukke.

I praksis ved vi fra de lande, som tidligere har stillet krav til pelsfarme, at det altid har betydet, at farmene er lukket. Så både etisk og i praksis er der en klar modsætning mellem dyrs ret til naturlig adfærd og pelsindustrien, hvor dyr skal behandles dårligt for at kunne skabe profit til avlerne.

BESØG PÅ RÆVEFABRIKKEN
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Retsudvalget var i januar måned på besøg på en rævefarm for med egne øjne at se, hvordan dyrene har det. Her blev fronterne klart trukket op mellem de som ønskede en fortsat ræveavl og andre, der vil et forbud.

Justistminister Lene Espersen (K) blev bl.a. citeret for at sige, at “de gamle bure er gode nok”, mens særligt SF og Dansk Folkeparti udtalte sig meget kritisk. Christian H. Hansen (DF) udtalte bl.a. “Uanset om rævene står i små eller store bure, så virker de stressede. Det er sørgeligt at se, at dyr behandles på den måde. De skal ud i den fri natur.

Anima har efterfølgende talt med de politikere, som deltog i turen og flere observerede, at mange ræve udførte stereotyp adfærd, hvor de gik fra den ene side af buret til den anden i alt den tid besøget varede. Hvor pelsbranchen formodentlig havde håbet, at et besøg kunne aflive ”myter” om industrien var tilfældet snarere, at det bekræftede de problemer, som findes på alle pelsfarme og at mange for første gang så disse med egne øjne. Mens avlerne håbede at vise alting var idyl, så var virkeligheden altså en anden. Nemlig at rævene har det dårligt nu og at det ikke er økonomisk rentabelt at give dem bedre forhold.

Avleren Bjarne Mecklenburg, der lagde gård til besøget, skulle ifølge egne beregninger bruge 15 millioner kr. på at ombygge sin farm til at leve op til de nye regler. Dette tal er nok sat højt i håb om at kunne få kompensation af staten, men viser tydeligt, at erhvervet ikke ville kunne overleve selv små forbedringer for rævene.

Kristen Touborg fra SF, der stod bag de strammede regler for rævefarme udtalte: “Ræve er store vilde rovdyr, og de skal bare ikke holdes i bur bare for at få noget pels.

FORSKNING OG FINANSIERING
Pelsindustrien hævder gerne, at regler der vil hjælpe dyrene ikke har rygdækning i den eksisterende forskning.  Heldigvis for dem har avlerne millioner af kroner til at skaffe sig støtte hos danske forskere.

Anima kiggede nærmere på professor Leif Lau Jeppesen, der også har været rådgiver for dyreetisk råd, som skrev en ikke særlig kritisk rapport om pelsdyr i 2003. Lidt research viste, at professoren havde modtaget over 8 millioner kroner fra pelsindustrien i løbet af de seneste 10 år. Ikke så overraskende mener han, at dyrene har det fint i deres små bure. Når de viser stereotyp adfærd og pacer frem og tilbage i deres bure, så mener forskere som Leif Lau Jeppesen faktisk, at det er et sundt tegn på, at dyrene gør noget for at håndtere deres stress.

Ingen kunne vist finde på at sige det samme om forsømte børn, der rokker frem og tilbage i deres vugger på børnehjem. Med andre ord kan et par millioner hurtigt ændre den optik, som uafhængige forskere burde se verden igennem. Til trods for Leif Lau Jeppesen og hans kollegaers forsøg på gå pelsindustriens ærinde konkluderede Dyreetisk råd i 2003 om rævefarme: ”at der endnu ikke er udviklet burmiljøer eller alternative systemer, som sikrer, at dyrene ikke påføres urimelige ulemper, både fysisk og mentalt.”

PERSPEKTIV OG POLITIK
Visse partier har meldt klart ud, at de ønsker, at industrien skal forbydes, mens andre ønsker den skal fortsætte. De forbedringer, som avlerne nu har dispensation for blev vedtaget i et flertal uden om regeringen mellem oppositionen og Dansk Folkeparti.

Kigger man ud i Europa har 3 EU-lande allerede forbudt rævefarme. Lad os sammen sikre, at Danmark bliver det næste land, der indser, at der ikke er nogen fremtid i et erhverv, som indtil videre har fået lov til at mishandle ræve i 70 år.

Stopper vi mishandlingen i Danmark vil det ikke alene hjælpe ræve her. Finland har verdens største produktion af rævepels og en positiv beslutning fra Danmark vil lægge øget pres på dem for også at gøre noget for dyrene. I norden har Sverige allerede lukket alle landets rævefarme og Norge har givet pelsindustrien en frist til 2013 til at stoppe velfærdsproblemerne (ellers vil industrien blive lukket).
Finland vil med en dansk beslutning blive isoleret i spørgsmålet. Så der er millioner af dyr at kæmpe for i denne sag.

De fire største problemer med rævehold

STEREOTYP ADFÆRD
Ræve reagerer på indespærrelse i bure med stereotyp adfærd. Dvs. en adfærd, hvor dyret hele tiden gentager de samme bevægelser og mønstre tvangsmæssigt.

Stereotypier er en psykisk forsvarsmekanisme, som både mennesker og dyr anvender i et forsøg på at overleve et miljø, hvor de intet stimuli får.

HVALPEDRAB
I en naturlig ræveflok er det kun alfa parret, som parrer sig. På en rævefarm tvangsinsemineres alle hunræve, hvilket fører til problemer. Får en hun, som er lavere i hierarkiet færten af en højere rangerende ræv, mens den har unger, kan den finde på at bide dem ihjel.

Visse studier har vist, at 15-20 % af alle hunræve på et tidspunkt har dræbt deres egne unger.

SELVLEMLÆSTELSER
Selvlemlæstelser skyldes de samme problemer som stereotyp adfærd. Ræve som aldrig kan udleve deres naturlige adfærd bliver psykisk forstyrrede og bider sig selv.

I branchen kalder man fænomenet pelsgnav. Andre ræve får skader af slåskampe i de trange bure, uden mulighed for at flygte.

FRYGT
Ræve er vilde dyr og til trods for at være avlet i generationer i bure, så har de stadig de samme biologiske behov, som ræve i naturen. Man kan se frygt hos ræve ved, at de trykker sig mod burets bund eller forsøger at komme væk, selvom de ingen mulighed har for det. Netop pga. frygt for mennesker håndteres ræve typisk med en metal nakketang, da de ellers vil bide.