Jonatahn Motzfeldt misinformerer Statsministeren

Kontakt: Joh Vinding, Kampagnechef i Anima. Telefon: 61710738 | Email: jv@anima.dk

Ifølge den Grønlandske politiker Jonathan Motzfeldt, bør EU skamme sig over, at man snart indfører et forbud mod import og handel med kommercielt fangede sælprodukter. Et importforbud som Inuitter vil være undtaget fra. Motzfeldt påstår, at det kommende forbud vil hindre arktiske folk i at opretholde sæljagt og være ødelæggende for Grønlands økonomi og kultur.

Statistik om Grønlands sæljagt viser dog, at den massivt statsstøttede industri på kommerciel basis er ved at afvikle sig selv, med eller uden forbud, og ikke har nogen økonomisk betydning. Jagten foregår primært som fritidsinteresse og vil ikke blive berørt af et forbud. Tidligere EU-reguleringer af sælimport har faktisk ført til øget sæljagt på Grønland.

Anima har studeret tallene for Grønlands sæljagt og informerer i dag Statsministeren, Udenrigsministeren samt alle danske medlemmer af Europaparlamentet om, hvorfor et forbud ikke vil skade Grønland.

”Man kan ikke med rimelighed påstå, at et EU-forbud mod import og handel med sælprodukter vil have en negativ indvirkning på Grønland, et forbud som Grønland endda er undtaget fra. Til gengæld vil et forbud med garanti forhindre den mishandling som finder sted i andre lande, hvor helt unge sæler dræbes med kølleslag under ekstreme vejrforhold. Kun et forbud vil yde dyrene en reel beskyttelse og bør støttes af alle danske politikere, som ønsker anstændig dyrevelfærd.” udtaler kampagnechef Joh Vinding.

Fakta om Grønlands sæljagt:
Grønland har tidligere klaget sin nød, da EU i 1983 indførte et forbud mod import af sælprodukter fra babysæler de såkaldte whitecoats. Men faktisk er sæljagten betydeligt øget fra 7000 fangne sæler i 1975 til omkring 50.000 i slutningen af 1980’erne og over 100.000 i år 2000. Et forbud påvirkede altså ikke sælfangsten negativt.

Kigger man på eksport af sælpels fra Grønland viser statistikken, at langt hovedparten af de pelse som bliver produceret anvendes i landet og dermed ikke vil blive påvirket af et importforbud. I 2005 var over 200.000 skind tilgængelige efter fangst og import af sælpels, men kun ca 50.000 blev eksporteret. De største markeder for sælpels er Rusland og Asien– altså eksport der ikke vil blive påvirket af et EU-forbud. Ikke overraskende udgør eksport af sælpels en meget lille del af Grønlands BNP med 0,4% i 2006.

Denne marginale industri er samtidig statsstøttet og modtager hvert år omkring 20 millioner kr. i støtte. I dette efterår måtte Hjemmestyret endog vedtage en hjælpepakke på 8 millioner kr. for at redde sælpelsfirmaet Great Greenland.

Kommerciel sæljagt er en industri i kraftig tilbagegang ifølge hjemmestyrets egne beregninger. De sidste 10 år har man set en halvering af antallet af professionelle fangere og til gengæld en fordobling af de som driver fangst som hobby. Sælfangst udgør kun 7-8% af den totale fangst hos professionelle fangere ifølge en undersøgelse fra RUC i 2005.

I 2006 var der ca. 2600 professionelle fangere i Grønland, hvilket er en reduktion fra 1993, hvor der var over 6000. Tallet beregnes af hjemmestyret til at falde yderligere indtil der i 2015 er under 1000 professionelle fangere og i 2030 blot et par hundrede. Samtidig stiger antallet af fritidsfangere, der ikke er afhængige af en kommerciel sæljagt.