Ny video: Drop delfinarier, Spies!

2 marts, 2018

I ny Anima-video får Spies hård kritik af tidligere delfintræner, for at støtte delfinarier. Du kan hjælpe ved at skrive under.


Jeg støtter visionen om et delfinariefrit Europa!

I et åbent brev og en ny video fra dyreværnsforeningen Anima, langer tidligere Flipper-træner Ric O’Barry ud efter Spies Rejsers direktør Jan Vendelbo for at støtte delfinarier, hvor delfiner og spækhuggere lider ekstremt.

Videoen er en del af Animas kampagne for dyrevenlig turisme. “Spies og mange andre rejseselskaber har allerede stoppet udflugter med elefantridning pga. den åbenlyse dyremishandling. Nu må tiden være inde til også at sige nej til delfinarier, hvor man dagligt presser dyrene til at optræde for et larmende publikum,” forklarer Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef hos Anima.
 
Ric og Helene O’Barry har for nyligt inspiceret Spaniens største delfinarium Loro Parque på Tenerife. Delfinariet samarbejder bl.a. Med amerikanske SeaWorld, som har været under voldsomt pres de seneste år efter dokumentaren Blackfish afslørede dyrenes kummerlige forhold. Spies sender årligt mange danske turister til Loro Parque. Konklusionen fra O’Barrys undersøgelse er klar: Dyrenes forhold er under al kritik.

Ric O'Barry var i 1960’erne med til at fange 100 delfiner inklusive de fem, der blev brugt til den populære tv-serie Flipper. Hans syn på delfiner i fangenskab ændrede sig radikalt, da Flipper imellem tv-optagelserne døde i hans arme. Siden da har han brugt mere end 4 årtier på at stoppe delfinarieindustrien. I nyere tid blev Ric særligt kendt som hovedpersonen i den Oscar-vindende dokumentarfilm The Cove. Filmen afdækker den blodige delfinjagt i Japan, og den har været vist flere gange på DR2.

Animas budskab til Spies er klar: Stå på dyrenes side og drop udflugter til delfinarier, en gang for alle.

Hjælp os med at skrive under her.


Jeg støtter visionen om et delfinariefrit Europa!



Her er billeder fra Loro Parque: