Dyreværnsforeninger oplever gang på gang, at de ved dyr er i knibe, men alligevel må sige, at de ikke forventer politiet vil gribe ind. Tendensen peger desværre i den forkerte retning, hvis man spørger i dyreværnsorganisationerne. Antallet af sager er stigende. Hos Dyreværnet i København har man på 2 år oplevet en 4-dobling i antallet af sager. Men hos politiet opleves også flere steder frustration. Der mangler ressourcer til at efterforske sagerne og loven giver ikke altid mulighed for at gribe ind, selvom man ser dyr som lider

HUNDEN I SKOVEN
Sagerne om dyremishandling rammer med jævne mellemrum pressen. I 2008 holdt hele Danmark vejret, mens sagen om hunden Kira blev efterforsket. Kira blev fundet i skoven hængt i sin egen snor. Inden havde den været udsat for vold. Det er ulideligt at tænke på, men sagen er ikke enestående. Dyr bliver skamferet og tæsket på de mest bestialske måder. Kiras ejer blev efterfølgende sporet, men ingen blev straffet i sagen. I landbruget ser vi sager hvor hundredvis af dyr sultes eller behandles med stor grovhed.

Typisk ender sagen med en lille bøde, eller måske slet ingen straf. De forfærdelige sager får mange til at ønske, at der var en dedikeret politistyrke, som havde sit fokus på dyreværnssager. På den måde ville dyrs status blive hævet og flere af de slemme sager ville blive opklaret og forebygget.

TAGES VOLD MOD DYR ALVORLIGT?
Men hvor mange sager om dyremishandling er der egentlig i Danmark. Vi starter vores efterforskning hos Rigspolitiet. De laver statistik over anmeldelse og opklaring af de sager, som politiet modtager. Men for dyreværnssager findes der faktisk slet ikke en central statistik. Det er op til hver eneste af landets politikredse selv at organisere deres arbejde og holde styr på tallene.

Anima har talt med politikredsene og det tegner et mudret billede. Nogle steder har politiet faktisk oprettet en dyreenhed, men det er ikke nødvendigvis specialuddannede betjente, som arbejder i den. Det er heller ikke en garanti, at sagerne bliver i afdelingen. Måske sendes de videre til en lokal betjent, som så skal tage sig af dem. En betjent der måske ingen erfaring har med dyreværnssager. De steder hvor sagerne tages op møder betjentene udfordringer. En betjent som arbejder med dyreværnssagers vurdering gik igen mange steder:

- I politiet arbejder vi ud fra loven, mens mange af de her folk der anmelder sager arbejder med hjertet. Så der kan sagtens være sager, hvor vi er helt enige i, at en mand ikke skal have lov til at have en hund eller sådan noget, men loven siger noget andet. Det er der hvor politiet støder hovedet mod muren, fortæller betjenten. 

Fordi der ikke er en central indsamling af data om de sager, som politiet behandler, er det svært at sige hvor mange sager, der egentlig anmeldes. Flere steder modtager politiet mange henvendelser, som aldrig bliver registreret. Det er såkaldte undersøgelsessager, hvor politiet ser nærmere på en henvendelse, men ikke mener, der er tale om et lovbrud. Det er ifølge de politifolk vi har talt med primært sager der anmeldes af privatpersoner eller dyreværnsorganisationer.

MØRKETAL?
Om der er et stort mørketal af sager der ikke bliver rapporteret er svært at vide. Ifølge Lars Holmberg, der er kriminolog ved Københavns Universitet findes der ikke såkaldte offerundersøgelser i befolkningen, der kan sige os noget om, hvor mange dyr der bliver udsat for forbrydelser og hvor mange sager der bliver meldt. 

-Når det handler om dyreværnssager er det svært. For det er jo dyret som er offer og dem kan vi ikke spørge, siger Holmberg. 

Domstolene holder til gengæld tal på antallet af sager og der faldt i 2013 dom i 671 sager. Straffen i dyreværnssager er dog sjældent hård. De fleste straffes med en lille bøde og kun få fradømmes retten til at have dyr.

UDLANDET VISER VEJEN
I stadig flere lande er der ved at starte et decideret dyrepoliti. Erfaringerne er positive og Danmark ville let kunne tage lignende ordninger til sig. I Stockholm oprettede politiet på eget initiativ et dyrepoliti, som en afdeling. I dag arbejder der 10 mand i afdelingen og de håndterer over 700 sager om året. Ofte i samarbejde med andre myndigheder, der tager sig af sociale spørgsmål. Skal politiet anholde en person som har dyr deltager dyrepolitiet i aktionen og sikrer med det samme, at der tages hånd om dyrene.

Joakim Johansson leder arbejdet og sammenligner en del af sagerne med mordefterforskning. I begge tilfælde kan ofret ikke selv forklare noget og ugerningen er foregået i skjul. Gerningsmanden er også ofte psykisk ustabil.

-Ofte er det sådan at disse menneskers forstyrrelser ikke var blevet opdaget, hvis det ikke var blevet synliggjort gennem dyrene, fortæller Johansson. Inden man havde et dyrepoliti var samarbejdet mellem de forskellige enheder kaotisk og ineffektivt. Men arbejdet er ikke let. Johansson fortæller at politiet i dyreværnsafdelingen ofte bliver udsat for trusler og vold. Derfor er det bedste at betjentene har erfaring med politiarbejde.

DYREPOLITI I DANMARK
Dansk Folkeparti har gennem flere år haft dyrepoliti som mærkesag. Men foreløbigt har der ikke været opbakning til at oprette en dedikeret enhed til at håndtere dyreværnssager. Men hvorfor mener Dansk Folkeparti, at der skal oprettes et dyrepoliti?

- Det jeg tit støder på, når jeg får mails og henvendelser fra borgere er, at politiet ikke gør noget ved det og ikke har den fornødne viden til at behandle sagerne. Det kan fx være svært for en betjent at se om en hest er for tynd, hvis de ikke har den fornødne ekspertise, siger partiets dyrevelfærdsordfører Dennis Flydtkjær.

-En ting man også kan se det af er at sagsbehandlingstiden for en dyreværnssag er 403 dage fra den bliver anmeldt til der falder dom. Det tyder jo på, at det ikke bliver prioriteret. Hvis en hest bliver sultet, så er den jo død for længst, inden der falder en dom. De levende væsner må være vigtigst i politiets arbejde. Så kan man sige, at fx et cykeltyveri må blive nedprioriteret i forhold til, hvis et dyr bliver vanrøgtet.

Men i Folketinget har det været svært at finde opbakning. Orla Hav er dyrevelfærdsordfører for Socialdemokraterne. Han mener ikke, at et dyrepoliti vil være en god ide.

- Vi er ikke tilhængere af at oprette et dyrepoliti. Myndigheder skal være identificerbare og befolkningen skal kende deres kompetencer. Det bliver udvandet, hvis man har nogen i en grøn uniform, der anholder den ene slags forbrydere og nogen i en blå, der anholder andre.

Hvad nu hvis man forestillede sig et dyrepoliti som en enhed under politiet, fx ligesom man har en bandeenhed?

- Politiet har jo allerede mulighed for at prioritere de sager og det er vigtigt for os, at politiet er fleksibelt. Så hvis det er terrorisme det gælder og som man fokuserer på, så efterlader man lidt nogen på perronen, hvis de siger “jeg er vant til at kigge på hvordan dyr har det” og så ikke kan arbejde med andet, siger Hav. 

 

ANIMA SIGER JA TIL DYREPOLITI
Vi mener hos Anima, at det er essentielt at gøre dyreværn til en fast del af politiets arbejde. Det vil styrke hvordan sagerne bliver behandlet, hæve dyrs status og sørge for, at mange dyr bliver reddet. Arbejdet bør være en del af politiet, men det skal ikke være op til den enkelte politikreds om de vil prioritere det og hvordan. Vi skal have organisation og struktur på arbejdet til gavn for alle, ligesom man har oplevet i Holland og Sverige. I år genforhandles forliget om politiets arbejde og ressourcer. For at vise, at mange støtter denne forbedring vil Anima frem til slutningen af året indsamle underskrifter for et dyrepoliti. Sammen kan vi forhåbentlig flytte de skeptiske politikere og sikre, at forbrydelser mod dyr bliver taget alvorligt og løst af kompetente betjente.

 

SÅDAN KAN DU HJÆLPE GIV DIN UNDERSKRIFT
Anima arbejder på at indsamle 100.000 underskrifter for et dyrepoliti. Skriv selv under på: anima.dk/dyrepoliti

DEL PÅ FACEBOOK Når du har skrevet under kan du vælge at dele underskriftindsamlingen på Facebook. Du kan starte ringene i vandet!

STØT KAMPAGNEN Støt med 20 kr ved at SMS’e ‘STØT DYREPOLITI’ til 1245