I projektet 'Frie Vinger' giver Anima nye hjem til burhøns, der ellers ville blive slagtet efter at være slidt op efter kun 1 1/2 år. 

 

Faktisk kan høns blive 5-10 år, nogle gange ældre. Men de begynder at lægge færre æg omkring 1 1/2 års alderen, og derfor bliver de slagtet. Hønerne mangler ofte fjer og har sår, når de endelig bliver reddet. 

 

Det skyldes, at de står så trangt sammen i burene, at de hakker på hinanden og plukker hinandens fjer. Men med pasning og pleje fra "Frie Vinger" begynder de hårdt medtagede høner endelig at ligne rigtige fugle igen.  

 

Et nyt hjem i Linas baghave er intet mindre en Paradis på jord for hønerne. Her er trådburet skiftet ud med frisk luft og græs under fødderne. De viser os hver dag, hvordan høns i landbruget er individer, der fortjener så meget mere end de tarvelige forhold, de bliver budt.

 

Frie Vinger er en af Animas redningsorganisationer, som tager sig af høns, primært burhøner, og spreder budskabet om hvilke forhold de lever under. Det blev stiftet i 2011, og er blevet drevet af Lina Lind Christensen og hendes mand lige siden. 

 

Over 1500 høner er blevet reddet, men vi har ambitioner om meget mere. Vi har talt med Lina, der er i front for projektet.

 

LINA: Når burhønerne er blevet reddet, skal vi have fundet dem nogle nye hjem. Vi har I forvejen selv 16 eks-burhøner, men heldigvis er der mange andre, som også gerne vil give burhønsene et nyt og godt liv. Så fylder vi bilen op med flyttekasser, som vi kan transportere hønsene i, og herefter kører vi ud til ægproducenten.

 

Det mest bemærkelsesværdige er den forandring der sker, både med dens adfærd og dens udseende. I de første par dage er der mange høns, som bare står stille næsten uden at røre sig. Det virker ikke til, at de helt forstår, at de nu pludselig kan bevæge sig. Men efter lidt tid oplever vi, at de bliver mere bevidste. Langsomt udfolder de sig og viser naturlig adfærd.

 

Det har de jo aldrig kunnet i burene.

 

Pludselig får de travlt med at prøve en masse nye ting. De vil skrabe i jorden og støvbade. De vil gerne ligge i græsset og mærke solens stråler varme deres kroppe. Det er altid en stor og rørende oplevelse at se en burhøne skrabe i jorden for første gang i sit liv. Det ser på én gang akavet ud og samtidigt er det tydeligt, at det for hønen er det mest naturlige i verden. Med tiden oplever vi, at de begynder at opføre sig mere og mere som “rigtige” høns. Og efter lidt tid, er det som om, at de altid har været frie.

 

De fleste af hønerne ser meget hærgede ud, når vi henter dem. I landbruget er det almindeligt, at hønsene plukker fjerene af sig selv og hinanden, i frustration over at leve som de gør. Vi har før set høner, som har været næsten helt nøgne, og som mest af alt har lignet døde kyllinger fra en køledisk. Men ligeså snart de er kommet ud af burene og kan leve under mere naturlige forhold, holder fjerplukningen op. Det er en fantastisk forvandling, at være vidne til.

 

 

Mange bliver overraskede over, at hønsene har personligheder. Ligesom f.eks. hunde og katte, har høner meget forskellige personligheder, og så er de slet ikke så dumme som mange går rundt og tror. Høns er søde og nysgerrige dyr med komplekse sociale liv, og de vil gerne være sammen med os mennesker. Vores egne høner kommer løbende hen til os, når vi kommer ud til dem i haven. De fleste af dem er endda glade for at blive

holdt og nusset. Når folk rigtigt lærer en høne at kende, opdager de, at høns er små individer med deres helt egen personlighed. Derfor bliver det tydeligt for dem, at den måde som høns behandles på i landbruget er helt uacceptabel.

 

Jeg ville virkelig ønske, at folk vidste mere om høner og om deres behov. Den måde som høns lever på i landbruget er dybt problematisk. Om de lever i bure eller går i store flokke, er dette et unaturligt og utroligt stressende liv for en høne. Jeg håber også at der kommer fokus  på de millioner af nyudklækkede hanekyllinger, som hvert år aflives på de danske rugerier, fordi hanner er værdiløse for ægindustrien.