Kæmpe sejr: Modegiganter siger nej til pels

19 april, 2021

De to store modehuse Balenciaga og Alexander McQueen har begge meddelt, at pels fremover ikke vil indgå i deres kollektioner. Balenciaga og Alexander McQueen er toneangivende spillere i international mode, og med deres pelsfri beslutning er de med til at sende et stærkt signal til hele branchen om, at pels hører fortiden til. 

Anima har siden organsationens begyndelse arbejdet for at overbevise danske og internationale modehuse om at stoppe brugen af pels og eksotisk skind. Og den pelsfri udmelding er derfor en stor sejr for både dyrevenner og pelsdyrene:

"Det er fantastisk, at flere og flere luksusmodehuse tilslutter sig den pelsfri bølge, som for alvor har fået fat i modebranchen. Vores arbejde for dyrene betaler sig, og vi vil blive ved med at lægge pres på den danske og internationale modeindustri ind til der er indført en samlet pelsfri politik", siger Joh Vinding, direktør i Anima. 

Flere og flere dropper pels
I de seneste år har der været en markant udvikling inden for luksusmode, hvor internationale modegiganter som Gucci, Versace, Prada og Michael Kors har indført en pelsfri politik. Det går altså den rigtige vej, men vi stopper først arbejdet, når vi har et totalt forbud mod pelsavl. 

Vil du være med til at kæmpe for pelsdyrene, så skriv inder for et permanent forbud mod pelsdyravl. 


Skriv under: Stop pelsindustrien!