Åbent landbrug 2011 - den ikke-guidede tur

12 april, 2008

Hvert år åbner landbruget op for en besøgsdag, hvor de viser det bedste, de kan præstere. Men der er et langt skridt fra det glansbillede som landbruget selv ønsker at fremvise til den virkelighed, der mødte Anima på Allindemaglegård ved Ringsted, da vi tog den ikke-guidede tur.

I stedet for glade grise med masser af halm og hygge mødte vi et sandt helvede. Smågrise lå døde eller døende i deres båse og hylede hjerteskærende mens livet løb ud af dem. De var en del af de 25.000 smågrise, der dør i Danmark hver dag.

GRATIS: Få et gratis vegetarisk starter kit

Det betyder at ca. 9 millioner smågrise dør hvert år, inden de når slagtning. Den høje dødelighed menes at skyldes intensiv avl, der giver kuld, der er så store, at mange smågrise ikke kan komme til patterne. De dør af sult og kulde eller aflives. Aflivning foregår ofte ved, at grisene slås ned i gulvet.

Næsten alle danske søer er fikseret under faring og diegivning. Fareboksene er kun er få cm større end søernes egne kroppe og forhindrer at dyrene kan opfylde nogen af deres naturlige behov.

Ejeren af gården havde i Åbent Landbrugs pressemateriale proklameret, at han gerne ville vise sine nye stalde frem. Men er dette virkelig det bedste dansk landbrug kan vise frem? Måske er det faktisk tilfældet. Da DRs Kontant ville besøge en grisestald kunne de kun få lov et nøje udvalgt sted. Og inden journalisterne blev lukket ind, så var stalden gennemgået af konsulenter, brancheforening og medhjælpere for at sikre, at der ikke var noget at sætte en finger på. Man kan så kun forestille sig, hvordan der bliver ryddet op inden Åbent Landbrug.

 

Samtidig er det klart, at de rammer dyrene holdes under giver problemer, som ikke kan fejes ind under selv det største gulvtæppe. Det er op til os som forbrugere, om vi vil give vores penge til at dyr bliver behandlet sådan. Vælg mere vegetarisk, så tager du en bid ud af elendigheden.

GRATIS: Download kogebogen Grøn Glæde