Øjenvidner i landbruget / pelsindustrien søges!

15 januar, 2015



Mange mennesker stopper med at arbejde i det industrielle landbrug og pelsindustrien fordi de ikke vil acceptere hvordan dyrene bliver behandlet. Anima får med jævne mellemrum henvendelser fra mennesker der har haft brug for at lette deres hjerter og fortælle hvad de har set og hvad de er blevet tvunget til at gøre mod dyrene.

Disse menneskers øjenvidneberetninger er utroligt vigtigt for vores arbejde fordi de giver os en indsigt i en hverdag som ofte er skjult for både myndigheder og forbrugere. Med den viden vi får fra disse fantastiske mennesker kan Anima formidle levende og præcise historier til forbrugerne så købsbeslutninger træffes på et informeret grundlag.

DIN HISTORIE KAN STOPPE DYREMISHANDLING
Anima leder lige nu efter mennesker der har arbejdet i landbruget eller pelsindustrien som vil dele deres historier med os. Vi er interesserede i at høre fra så mange som muligt, så tænk ikke at det du har oplevet er ligegyldigt eller ubetydeligt - vi vil meget gerne høre din historie - og ved at fortælle den til Anima kan du være med til at stoppe de overgreb der finder sted i det industrielle landbrug og på pelsfarme. Anonymitet er muligt.

Skriv din historie til minhistorie@anima.dk

Hvis du ikke selv har været øjenvidne kender du måske nogen der har - tal med dem og få dem til at fortælle deres historie til Anima. Del meget gerne vores efterlysning!

Tak for alt hvad du gør for dyrene.