Dyr og klimakamp
Chef for FNs klimapalen opfordrer til reduceret kødforbrug.
Chefen for FNs klimapanel opfordrer mennesker til at reducere deres kødforbrug for at reducere udslip af drivhusgasser og andre problemer, som har sammenhæng med opdræt af dyr. Rajendra Pachauri er selv vegetar og er for nyligt blevet valgt til formand for klimapanelet (IPCC) i en periode på yderligere 6 år. Hans råd er at starte med en kødfri dag om ugen og herefter reducere sit forbrug yderligere. Han siger at en kostomlægning er et vigtigt skridt for at stoppe den globale opvarmning.
FN organisationen FAO har tidligere fastslået, at netop kødproduktion er en meget væsentlig kilde til global opvarmning. Heldigvis har vi alle mulighed for at tage skridt til at hjælpe med at stoppe problemet ved at spise mere vegetarisk.
De første som rammes af klimaforandringer er vilde dyr, der ikke længere kan leve i deres naturlige miljø. Samtidig ved vi, at dyr i danske industrilandbrug udsættes for unødvendig lidelse i trange båse, med skuldersår og smertefulde dyretransporter. At spise mindre kød er en kærkommen håndsrækning til disse dyr.
Hvorfor ikke bestille et gratis vegetarisk starter kit fra Anima og prøv gør vegetarisk mad til en del af din hverdag.
Du kan læse om Pachauris foredrag om kødforbrug og global opvarming her (på engelsk)