Frie Vinger har fødselsdag

19 juli, 2019

I sidste måned fyldte Animas redningstjeneste Frie Vinger otte år. Det blev fejret med manér og flag og lagkage - til hønsene selvfølgelig.

Se den søde video af hønsene, der spiser lagkage:



En ny chance
De seneste otte år har Frie Vinger reddet mere end 1500 burhøns fra burægindustrien - høns, som ellers skulle have været slået ihjel.
De er alle blevet bortadopteret til kærlige familier, som har mod på at rehabilitere hønsene og give dem en ny chance.
Her får de for første gang i deres liv mulighed for at opleve, hvad det vil sige at være en høne. De støvbader, mærker solen, får luft under vingerne og græs under fødderne - alle de ting, de ikke kunne, da de levede i et lille bur i en mørk stald.

Superstjernen, politikeren og Familien fra Bryggen
Det er blevet til mange gode øjeblikke efter 1500 høns og otte år med Frie Vinger. For eksempel mødet med den lille hanekylling, der blev forvekslet med en hun og brugte et år i burægindustrien, før Frie Vinger reddede ham. Eller burhønen Petra, som er stjerne i en film, der findes på over 15 sprog - bl.a. en sydkoreansk version. Der var også dengang, hønsene var med i Familien fra Bryggen på TV3, og under valgkampen sidste måned kom politiker Dan Jørgensen forbi for at hilse på hønsene.

Læs mere om Frie Vinger her, og følg med i Frie Vingers arbejde på Facebook og mød alle beboerne her.

 


Skriv under: Burhøns i Danmark, nej tak!