Det er et kendt citat af den gamle tyske kansler Otto Von Bismark, at "Folk ville sove bedre hvis de ikke vidste hvordan pølser og politik blev til".

I dag er der nok mange, som ville ønske, at de vidste mindre om, hvad der blandes i det kød som sælges. Historier om hestekød i pakker, der var mærket som oksekød er som et løg. Jo flere lag man skræller af desto mere lugter det, og kødkvalmen har bredt sig over Europa.

Efter den første melding om at hestekød blev blandet i færdigretter, fulgte lignende historier hurtigt. Men den var ikke blot en af de mange kødskandaler, der løbende opstår. Til forskel fra de mange enkelte historier, om snyd af den ene og anden art, har hestekødskandalen i sit omfang udstillet det systematiske snyd og bedrag, der er en del af den moderne kødindustri. For mange var kulminationen, da et engelsk laboratorium testede indholdet i indiske færdigretter, der skulle være lavet med lammekød. Her blev resultatet, at man slet ikke kunne finde ud af, hvilket dyr det egentlig indeholdt.

“Det indeholdt kød - men det var ikke fra lam, ikke gris, det var heller ikke kylling eller oksekød. Ikke hest, og heller ikke ged. I dette øjeblik er laboratoriet ikke i stand til at identificere, hvilket dyr som kødet kom fra." sagde laboratoriets talsmand til BBC.

En anden ret med oksekød viste sig primært at bestå af kyllingeblod. Kort og godt må man nok erkende, at ingen rigtig ved, hvad de spiser.

"Mit råd til forbrugerne er, at man skal handle hos leverandører, man har tillid til," udtaler landbrugets førstemand Martin Merrild. Efterhånden må det så være tale om blind tillid.

HAR KØDKVALMEN OGSÅ RAMT DIG?
FIND GRØN INSPIRATION TIL AT KOMME VIDERE HER

Hvorfor bedrages der?
Når der sker et så omfattende bedrag, som vi har set her, så spørger man sig selv hvorfor? Svaret er ikke overraskende penge. Det kan simpelthen betale sig at blande billigere typer kød eller affaldsprodukter i varerne.

En undersøgelse midt i skandalen viste, at forbrugere rigtig gerne vil vide, hvor deres varer kommer fra: Hvilke forhold er dyrene er opdrættet og slagtet under? Men en hurtig tur til køledisken viser, at det ikke er noget, man skilter med. Sikkert fordi man godt ved, de færreste egentlig synes, de normale forhold i industrilandbrug er acceptable.

Derfor bliver kød mærket med positive signaler, f.eks. at det er dansk kød, kød med lav fedtprocent. Eller der sættes billeder af traditionelle gårde eller noget andet hyggeligt, der måske kan få folk til at glemme, at der er tale om et intensivt produceret industripro-dukt. Den information der ville give kødindustrien en større troværdighed er tilsyneladende noget, som man faktisk helst vil holde for sig selv. Og det reagerer forbrugerne nu på.

I England har resultatet af skandalerne været meget klart. Undersøgelser viser, at tilliden til kødproducenter er faldet med næsten 25%. Lige så mange køber færre færdigretter med kød i, eller vælger et vegetarisk alternativ.

Et tydeligt eksempel kom fra firmaet Quorn. De er Englands største producent af vegetariske køderstatninger og vegetariske færdigretter og meldte i februar måned om mere end en fordobling af salget af deres burgere, pølser og hakkede køderstatning.

De glemte dyr
De virkelige tabere i systemet er dog ikke forbrugere, der har spist noget, som de måske ikke ville vælge selv. Taberne er de dyr, som lægger liv og krop til produkterne. For deres dårlige forhold er jo den reelle grund til, at der svindles. Og når noget er billigere, så er det som oftest fordi et dyr har betalt en høj pris: dårlig velfærd.

Hvordan kan rejsen være for de heste, der måske ender i lasagnen i køledisken?

På et marked i Skartszew i Polen står mænd og sælger heste, heriblandt Piotr: "Jeg vil bare gerne slippe af med den, jeg har for mange heste," fortæller han. Han er tilsyneladende ligeglad med, om hans hest bliver solgt til kød eller avl, eller hvilken fremtid hestene får. Det handler om at få den bedste pris. Ejeren af lastbilen, Algis, fortæller at han tager hestene med til Litauen. Hestene skal dog i virkeligheden transporteres meget længere.

Algis fortæller, at hestene ikke vil blive spist. Det er ikke sandt, men han ved, at det er det, som vi gerne vil høre. I virkeligheden har hestene direkte kurs mod  slagtehuset. Nu bliver de transporteret gennem Polen, derefter til Tjekket, Slovakiet, Ungarn og Slovenien inden de til sidst ender i Italien.

Den lange transporttid medfører massiv stress og lidelse for hestene. Nogle heste bliver opstaldet langs ruten, i op til seks måneder, for at blive fedet op. Efter de lange transporter bliver de alle slagtet.

Hestene er blot nogle af de dyr, som lider under de forhold, som dyr ofte bliver budt i det moderne landbrug. Forhåbentlig har denne skandale fået flere til at tænke over, hvordan dyrene bliver behandlet og skrællet et lag fernis af den propaganda, som landbruget tilbyder i stedet for ærlig og åben information.