Medister, Kotelet & Snitzel har fire ben og elsker livet!

29 april, 2013

Af: Susan Eriksen

I denne artikel skal vi møde Allan Fay Larsen fra Sønderjylland. Fra første øjeblik, man taler med Allan, er det tydeligt, at han har en stor kærlighed til dyr.

Allan har adopteret grisene Snitzel, Kotelet og Medister. De tre grise har en hverdag fyldt med glæde og omsorg: De logrer med halen, bliver nusset på maven og deres yndlingsbeskæftigelse er at ligge i solen eller grave huller i jorden. Og bedst af alt: De skal aldrig bekymre sig om at ende i en køledisk.

Grisen Snitzel reddet
Da Allans kone en dag er på Facebook, ser hun et opslag, som vækker parrets interesse. Et par vil gerne finde et nyt hjem til deres gris. Manden vil forhindre, at grisen bliver slagtet: Den er begyndt at følge efter ham - nøjagtig som en hund.

Heldigvis for Snitzel, kom Allan og hans kone til undsætning. De kører fra Tinglev til Tarm for at hente hende: “Jeg har egentlig længe haft lyst til at have gris, fordi vi har en gammel gård, hvor der er masser af plads til dyr på”, siger Allan.

Allan og hans kone transporterer Snitzel i et hundebur, og på daværende tidspunkt ved de ikke specielt meget om grise. Men en ting er sikkert: De vil gøre alt for, at Snitzel får det godt.

Siden den dag er antallet af grise vokset. Grisene Medister og Kotelet er senere kommet til. De holder Snitzel med selskab, for som Allan siger, er grisen et socialt flokdyr.

Ikke forskel på hunde og grise
Allan tilbringer så meget tid som muligt med grisene, som er kælne og tamme. Som tiden er gået, er de tilmed begyndt at lystre deres navne, når han kalder på dem. Hvis Allan ligger sig i høet, undersøger de ham gerne og smager på hans tøj mens de logrer med halen. Allan ser ikke den store forskel på hunde og grise: “Grise smider sig også ned på ryggen og vil kløes på maven, når man kommer hjem, og de logrer også med halen.

Derfor blev Allan veganer
Som den store dyreelsker Allan er, har han også valgt at blive veganer. I 2009 så han en status på Facebook, som ramte ham: “Du siger du elsker dyr, og alligevel så spiser du dem”. Først blev Allan vred, som de fleste mennesker ville. Men efterhånden kom Allan til at tænke på, at der måske var en god pointe ved den status.

Allan besluttede sig først for at spise dyr, men efter at have givet dem et godt liv. Han havde ænder, som kunne vokse op til jul. Da det blev december måned, besluttede Allan dog, at de sidste ænder ikke skulle spises. Han spiste and d. 24. december, 2009 og fra den 25. december, 2009 spiste han ikke længere kød - udover fisk: “Så var det jeg tænkte, at nu skulle det bare være slut”, fortæller Allan.


Allerede i januar 2010 stopper Allan også med at spise fisk og bliver vegetar: “Jeg fandt ud af, at fiskene jo også er levende væsener.

“Det var ligesom at få en kæmpe lussing, så man lige pludselig vågner op”
Allan bliver senere veganer, fordi en slem oplevelse gør indtryk på ham:
Han besøger et biodynamisk landbrug for at se, hvordan dyrene har det. Men han får et kæmpe chok.

Allan står i en stald med kalve, som bliver taget fra deres mor allerede efter 24 timer. En skrækkelig lyd indtræffer: Køerne kalder på kalvene. Ydermere oplever Allan familier, som står ved kalvene og morer sig over, at de sutter på deres fingre. De tænker ikke over, hvorfor kalvene gør dette. “Der da jeg stod i den der stald og hørte køerne og så hvordan det hele foregik, der var det, at jeg besluttede mig derfra (...) Siden den dag har jeg levet som veganer.

Oplevelsen understreger, at dyrene også her lever under triste vilkår, hvilket pludselig gik op for Allan: “Det var ligesom at få en kæmpe lussing, så man lige pludselig vågner op”, fortæller Allan.

At undvære kød i hverdagen
Alle, som frygter en hverdag uden kød, kan med god grund lade sig inspirere af Allans historie. Allan gik fra at spise kød til helt at undvære det, og kasseringen af kød skete næsten fra den ene dag til den anden: “Jeg troede faktisk i starten, at jeg ville savne kød. Efterhånden som jeg så lod vær med at spise kød, så var det faktisk utroligt så nemt det var at undvære det”, siger Allan.

Men for at undvære kødet, er man nødt til at kende til alternative opskrifter. Hvis man starter på noget, som man ikke ved noget om, er det let at falde tilbage. Også Allan var i tvivl i starten: Hvad skulle han nu putte i køleskabet? Men han var fast besluttet på sit valg.

Man skal blot finde alternativer til kødet, hvilket han bl.a. finder gennem tofu, grønsager, linser, kikærter og bønner.

Drømmer om en besøgsbondegård
Allans helt store drøm er at oprette en besøgsbondegård. Hvis drømmen bliver til virkelighed, kan folk møde dyrene og opleve dem, fordi mange ikke ved meget om dyrene.

Men for at drømmen kan blive til virkelighed, må han have de rette midler. Han understreger, at hans nuværende dyr skal blive ved med at have det godt. Han vil ikke gå på kompromis med deres velfærd, hvis han skulle åbne en besøgsbondegård.


Allan håber på en fremtid, hvor dyr ikke bliver spist eller holdt i stalde uden at komme ud. Han håber, de i fremtiden kan være i naturen og måske være med til at holde den.