Nye optagelser af slagtekyllingers grufulde liv
9 juli, 2018
Animas internationale afdeling har afdækket den skræmmende virkelighed for polske slagtekyllinger. Videoen kan ses herover, men bemærk: det er voldsomme billeder.
Gennem ti ugers undercover-arbejde fik vi indblik i kyllingernes hårde og ubarmhjertige liv, hvor de dyr, som fx ikke vokser hurtigt nok, systematisk slås ihjel.
Hver dag leder de ansatte på kyllingefarmene efter fugle med lukkede øjne, deforme vinger eller dyr, som er for svage til at løbe væk.
De små unger bankes mod metalrør, spande eller andre ting, som er hårde nok til at gøre en ende på deres elendige liv.
Når kyllingerne bliver større og ikke længere kan slås lige så let ihjel, dør de af helt andre årsager. Dyrene er fremavlet til at vokse unaturligt hurtigt, og den tunge krop betyder, at nogle kyllinger har svært ved at holde sig oprejste.

Voldsomme billeder
“Billederne viser, hvor galt det kan gå, når industrien opdrætter hurtigtvoksende kyllinger under ekstremt trange vilkår. Vi er nødt til at ændre forholdene markant," udtaler Animas kommunikationschef Thorbjørn Schiønning.
“Vi ved, at forbrugerne er imod denne industrielle produktion, og derfor må supermarkederne komme på banen og kræve forbedringer," uddyber han.
Anima kontakter løbende virksomheder herhjemme for at få dem til at forbedre forholdene for dyrene. Vi lægger især vægt på, at kyllingerne skal vokse langsommere og have mere plads, da disse parametre er meget vigtige for dyrenes velfærd.
Danskere køber kødet
Polen er EU’s største opdrætter af fjerkræ, og i Danmark sælger supermarkedskæden Netto kyllingekød, som er produceret i Polen.
Polen er EU’s største opdrætter af fjerkræ, og i Danmark sælger supermarkedskæden Netto kyllingekød, som er produceret i Polen.
Alene i første kvartal af 2018 blev der ifølge Danmarks Statistik importeret for 12,8 millioner kroner kød fra polsk fjerkræ til Danmark.
80% af danskerne mener, at kyllinger bør have adgang til udendørsarealer, og 86% mener, at virksomhederne bør stille krav til dyrevelfærden, ifølge en YouGov-undersøgelse.
Undersøgelsen er baseret på 1012 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år i perioden 16. - 19. marts 2018.
Gør en forskel for danske kyllinger
Også i Danmark er produktionen af slagtekyllinger kritisabel.
Derfor har Anima startet en kampagne for at forbedre forholdene herhjemme. Du kan være med til at gøre en forskel. Skriv under her og fortæl virksomheder og producenter, at kyllingerne fortjener bedre forhold.

Har du fået lyst til at spise mindre kød og kylling? Så bestil vores gratis vegetariske starterkit lige her og få inspiration til en grønnere livsstil!