Tak fordi du vil kæmpe for dyrene i landbruget!

25 august, 2023

Du kan være med til at sikre, at EU sætter helt nye standarder for dyrevelfærd. Sammen skriver vi historie!

Vi vil gerne gøre det let for dig at deltage aktivt i kampen for et mere dyrevenligt EU. Derfor sender vi dig løbende opdateringer om små og store handlinger, som du kan udføre. Det kan være alt fra at dele et opslag på sociale medier til at mobilisere dyrevenner i dit eget netværk. 

Aldrig har der været så meget på spil for dyrene, som der er lige nu. Vi står på tærsklen til en stille revolution:

  • Et muligt farvel til alle former for bure i landbruget!
  • Et totalt opgør med turbokyllinger!
  • Et forbud mod produktion og salg af pels!

Det er blot tre eksempler på de enorme fremskridt, som vi sammen kan opnå. Men vi opnår dem ikke uden kamp. Og vi har brug for, at du kæmper med os. For dyrenes skyld.



Vejen til succes
EU-Kommissionen har forpligtet sig på at opdatere dyrevelfærdslovgivningen. Millioner af borgere har gennem succesfulde borgerinitiativer løftet krav om udfasning af bure og forbud mod pels helt op på højeste niveau i EU.

Nu er det muligt at få politikerne i EU til at handle! Vi tror på, at EU er klar til et kvantespring for dyrene.

Men der er meget, som skal gå op i en højere enhed, og dyrevenner i hele Europa må nu stå sammen, hvis det her skal lykkes:

- Landbrugslobbyen står på spring i korridorerne og vil gøre alt for at trække politikerne i den forkerte retning. Derfor er det afgørende, at vi dyrevenner demonstrerer bred opbakning til bedre dyrevelfærd.

- Europa-Parlamentet skal stemme for en ny og bedre dyrevelfærdslovgivning. Derfor skal dyrevelfærd sættes på dagsordenen til EU-valget i 2024, og vi skal have stemt dyrevenlige politikere ind i parlamentet. 

Vi er klar til kamp, og vi har masser af planer for, hvordan vi bedst kan hjælpe dyrene i landbruget. Tak fordi du står klar til at deltage i kampagnen for et mere dyrevenligt EU. 

 

Har du lyst til at blive medlem af Anima og støtte vores arbejde fast, kan du gøre det lige her