Venner for livet

3 juni, 2014
Geden Mr. G og æslet Jellybean havde boet sammen i ti år. Efter en dyreværnssag blev de begge adopteret, men til to forskellige fristeder for dyr.
 
Mr. G fik en fin ny stald med masser af hø og et udendørs areal, så han kunne spankulere frit omkring. Men den lille ged var ikke lykkelig. 
 
Sultestrejkede af savn
Det nye fristed vidste ikke at Mr. G havde været så tæt knyttet til sin æsel-ven, at deres adskillelse havde gjort ham deprimeret.
I 6 dage lå han stille i stalden. Han nægtede at spise og ville heller ikke udenfor. 
 
De nye ejere vidste, at de måtte gøre noget. Så de besluttede at genforene de to venner. En frivillig tog derfor ud på en 14 timers køretur for at hente æslet Jellybean. Fristedet havde aldrig haft et æsel før, men de vidste at de to venner havde brug for at være sammen.
 
Sammen igen
Mr. G kunne høre Jellybean, da han blev guided ud af traileren, og for første gang siden sin ankomst, løftede han nysgerrigt sit hoved. Den lille ged kunne næsten ikke tro sit held, da Jellybean pludselig stod foran ham. Og de nye ejere kunne med det samme se, hvordan hans personlighed ændrede sig.
 
Efter kun 20 min tog Mr. G sin første bid mad i 6 dage. Han havde ikke villet spise, fordi han havde været i sorg over at have mistet sin ven.
 
Denne lille historie er blot en af mange, der viser at dyr er i stand til at danne venskaber og føle afsavn præcis som vi mennesker