FN: "Drop kødet og red kloden"

13 marts, 2013


Briterne blev for nyligt opfordret til at skære ned på forbruget af kød for at redde kloden. Eksperter opfordrer nu vesterlændinge til at blive "demi-tarians" ved at halvere indtaget af kød.

En rapport lavet for FN's miljøprogram fastslår, at vores sundhed og miljø er truet af forurening fra kunstgødning, der bl.a. forårsager giftig algevækst. Rapporten viser, at 80% af den kvælstof og fosfor, der bruges i kunstgødning bliver indtaget af kreaturer, fordi det bliver anvendt til at dyrke den afgrøde, de lever af.

Forskere, ledet af professor Mark Sutton fra United Kingdom Center for Økologi og Hydrologi, siger, at forureningen kan nedbringes ved blot at spise mindre portioner eller kun spise kød hver anden dag.


Europæere spiser 35% mere protein end anbefalet af WHO, mens amerikanere spiser 58% mere end anbefalet - og det meste af dette stammer fra kød.

Imens stiger forbruget af kød i verdensdele såsom Asien og især Kina i takt med, at deres økonomi forbedres.

Formanden for International Nitrogen Initiative, professor Mark Sutton, mener, at Vesten må være et godt eksempel for at nedbringe verdens voksende afhængighed af kød.

Han siger: ”Det er et godt udgangspunkt at sigte efter at spise halvdelen af det kød, vi spiser i dag."

Vi burde arbejde hen imod at blive ”demi-tarians” – ved kun at spise halvdelen af det kød, vi hidtil har spist."

"Vi er nødt til at indse, at overspisning er usundt – både for miljøet og os selv."


Han tilføjer, at denne ændring kan reducere en gentagelse af hestekødsskandalen, der blev udløst af alt for mange leveringskæder. Han er fortaler for mere lokal levering, hvilket vil gøre det nemmere at spore, hvor kødet kommer fra, såvel som det vil reducere forurening.

Hvis man spiser kød sjældnere, vil man måske også vælge produkter af højere kvalitet, når man så køber kød," siger han.

Medforfatter Dr. Bruna Grazzetti fra Universite Pierre et Marie Curie i Paris udtaler: “Vi er nødt til at nedsætte forbruget af kød i de lande, hvor der er et overdrevet forbrug i forhold til anbefalingerne. Det betyder ikke, at vi skal blive vegetarer, men blot nedsætte forbruget af kød eller undlade at spise kød hver dag."

Rapporten fortæller, at menneskene har ændret den naturlige strøm af nitrogen, fosfor og andre næringsstoffer voldsomt.

Rapporten tilføjer ligeledes: ”Mens dette har haft stor fordel for verdens levnedsmiddel og energiproduktion, har det forårsaget et net af vand- og luftforurening, som ødelægger menneskets helbred pga. giftig algevækst, døde fisk, trusler mod vores følsomme økosystem og forårsager klimaforandringer."


Den udpeger en 10-punkts plan for at reducere forureningen, hvilket betyder mere effektiv benyttelse af kunstgødning samtidig med nedsættelse af forbruget af kød.

Med en daglig indtagelse på 60% af næringsstoffer som stammer fra animalske produkter, advarer eksperter mod, at forureningen vil fortsætte med at stige, medmindre vi standser vores overforbrug af kød.

Rapporten bakkes op af Achim Steiner, United Nations Under-Secretary General and Executive Director, som udtaler: ”Uanset om vi lever i en del af verden med for meget eller for lidt mad, kan vores daglige beslutninger gøre en forskel."