Dominoeffekt: Slovenien forbyder pelsavl

12 marts, 2013

 

I december måned forbød Holland, som er verdens tredjestørste producent, pelsavl. Nu har Slovenien gjort det samme, endda med et overbevisende flertal i landets parlament på 71 mod 3 stemmer. Det betyder, at den sidste pelsfarm i Slovenien skal lukke og slukke i 2015.

Slovenien er især kendt for sin produktion af chinchilla. Et dyr som de fleste kender som et sødt kæledyr, men som også opdrættes industrielt i små trådbure for dens bløde pels. I Danmark findes der store chinchillafarme, med tusinder og atter tusinder af dyr.

Tidligere har en række lande som England, Østrig og Kroatien forbudt pelsavl. Dertil kommer, at Tyskland, Scweiz og Bulgarien har stillet krav om bedre forhold for dyrene, som har bevirket, at pelsavlerne selv vælger at lukke deres produktion ned.

HOLLAND FORBYDER MINKAVL

Det vi ser er, at Europa støt og roligt tager afstand fra den elendighed, dyrene udsættes for, når de tvinges ind i ekstremt små bure, blot for at ende som en unødvendig pelsdetalje på en jakke”, udtaler Animas kommunikationschef Thorbjørn Schiønning. ”Med Hollands og Sloveniens forbud på få måneder, er der meget, der tyder på, at vi bliver vidner til en sand dominoeffekt," vurderer han med henvisning til, at både Belgien, Sverige, Finland og Italien har fremsat lignende forslag, som muligvis bliver afgjort i 2013.

I DANMARK KÆMPER ANIMA FOR ET FORBUD MOD PELSAVL
DELER DU VORES VISION? BLIV MEDLEM I DAG

I 2009 forbød Danmark opdræt af ræve til pels af etiske årsager. I 2011 blev der fremsat forslag om, at også minkavl skulle forbydes. På daværende tidspunkt var der ikke flertal for dette, på trods af, at meningsmålinger foretaget af Megafon har vist, at et flertal af den danske befolkning ønsker et forbud.