Pelsdyrene straffes af politikernes grådighed

23 maj, 2013

 

I tirsdags kunne man læse et debatindlæg fra Venstre’s Mads Rørvig om, hvor fantastisk den danske pelsbranche er. Overskriften hed, meget sigende, ”pelsbranchen straffes af danskernes fordomme”. Er det nu sandt?

På 466 ord får venstremanden forklaret læseren, at minkavlerne tjener penge ved at sælge skind til Kina, og hurra for det. Tallene flyver lidt om ørerne på en, og fx er det svært at forstå, at der det ene sted står, at branchen hvert år sikrer 6.000 arbejdspladser, og længere nede står der, at man satser på at udvide produktionen med otte procent, hvilket ifølge Rørvigs beregninger skulle skabe 1.600 nye arbejdspladser. Sidst jeg brugte min kugleramme kom jeg frem til, at 8% af 6.000 giver 480. Men måske ved Venstre noget om minkavlernes fremtidige strategi, som jeg endnu ikke er informeret om?

Hvis man var tilstrækkelig naiv, kunne man jo håbe på, at de overskydende 1120 arbejdspladser skal bruges til at ombygge alle de farme, som dyrene opdrættes på. I dag forholder det sig sådan, at der på en dansk minkfarm lever 8 mink på én kvadratmeter – og det er når lovgivningen følges, vel at mærke. Det er da vist kun burhøns, der vil betragte sådanne omstændigheder som ”luksuriøse”. I Tyskland erkendte man for snart 10 år siden, at det på ingen måde kunne være forsvarligt, at avle mink på denne måde. Derfor indførte man en lovgivning, som betyder, at minkene bl.a. skal have markant mere plads, samt adgang til svømmevand. Mink er fra naturens side vant til både at klatre og dykke, og forskning på Oxford Universitet har vist, at lige netop muligheden for svømmevand er det, minken vil arbejde allermest for at få adgang til. Hvad blev resultatet så af Tysklands dyrevenlige lovgivning? Jo, det blev såmænd, at den tyske stat er blevet mødt med en stribe søgsmål fra minkavlerne,  som er vrede over, at man skal investere penge i forbedret dyrevelfærd.

Så dyrevenners drømme om, at den danske branche ad frivillighedens vej, selv i opsvingsperioder som nu, vil investere seriøst i dyrevelfærd, er nok ligeså realistisk som indsættelsen af en kvindelig pave ved næste skifte.

Rørvig sammenligner pelsbranchens omdømme med tobaks- og våbenindustrien. Heri er jeg enig. Heldigvis er der en grund til dette imagetab. Elendig dyrevelfærd. Gang på gang har medierne kunnet berette og fremvise billeder af danske pelsdyr, som var skambidte, døde i burene eller ligefrem manglede en hale, et øre eller et ben. Et kig rundt omkring Europa vil vise, at en stribe lande har taget konsekvensen og helt forbudt muligheden for at avle pelsdyr. Andre lande har stillet skrappere krav. Selv i Danmark var Rørvigs kollegaer fra Venstre med til at forbyde ræveavl tilbage i 2009. Heldigvis for rævene var de ikke penge nok værd til at få politikerne til at se igennem fingre med et produktionssystem, som mange vil betegne som dyremishandling på samlebånd.

Det er ikke pelsbranchen, der bliver straffet af fordomme. Det er pelsdyrene, der bliver straffet af kynisk grådighed.

STØT ANIMAS KAMPAGNER