Sverige vil straffe dyresex med to års fængsel

13 juni, 2013

 

Efter en årelang debat er Sverige nu parat til at indføre forbud mod sex med dyr.

Den svenske regering fremlægger et længe ventet forslag om et forbud mod at have sex med dyr, oplyser Sveriges Radio.

I dag omfatter den svenske dyrebeskyttelseslov kun forbud mod at udsætte dyr for lidelser. Men det har ofte vist sig umuligt at bevise, og forbuddet imod at dyrke sex med dyr har længe været efterspurgt af både befolkningen og oppositionen.

ØNSKER DU ET FORBUD MOD DYRESEX I DANMARK?
BLIV MEDLEM AF ANIMA OG STYRK VORES STEMME!


Regeringen har imidlertid tøvet med et forbud, da den ventede på en rapport fra en høring på området.

"Vi foreslår et forbud mod seksuelle overgreb mod dyr. Forbuddet er efterspurgt af mange dyreejere og også af det svenske folk", siger den svenske landbrugsminister Eskil Erlandsson.

Straffen for at bryde den nye lov bliver ifølge forslaget bøder eller fængsel op til to år.