Kendt pelsbutik lukker og slukker
En af Københavns mest kendte og prestigefulde pelsbutikker må lukke og slukke. Firmaet Alex Petersen, som har lavet pelse i mere end 100 år, siger nu farvel til deres flagship-store i hjertet af Charlottenlund.
Lukningen følger den samme udvikling vi har set de sidste år - færre og færre danskere ønsker at støtte pelsindustrien og vender istedet den kolde skulder til pelsbutikkerne.
LÆS OGSÅ: ENDNU EN PELSBUTIK MÅ DREJE NØGLEN OM
Anima har siden år 2000 arbejdet fokuseret på at informere danskerne om de tragedier, der ligger bag hver pelsfrakke, krave eller pelsdetalje. Samtidig er det ved hjælp fra de mange dyrevenner i landet lykkedes at overtale over 160 modefirmaer til at indføre en pelsfri politik.
Pels er ikke længere allemandseje i Danmark, og alle har i dag en holdning til pels. Det er ikke omkostningsfrit at bære en pelsfrakke - familie, kollegaer og venner spørger ind, og ønsker at informere om de forhold dyrene har levet og måtte lade livet under. Disse samtaler resulterer i, at mange mennesker skifter holdning til at gå med pels.
Selv de, der hårdnakket påstår, at de er ligeglade med dyrene, vil ofte undgå at købe en pels, fordi det betyder, at de hele tiden skal forholde sig til det faktum, de måske i virkeligheden ikke kan holde ud at tænke på. At uanset, hvor pelsen kommer fra, så hører der en voldelig og blodig historie til, at den i dag sidder på et stykke tøj.
Alle dyrevenner kan glæde sig over denne nye kampagnesejr - den er resultatet af alle jeres samtaler med venner, familie, kollegaer og bekendte. Hver eneste gang du tager en venlig samtale med en person, der bærer pels, så har du potentialet til at redde dyrs liv.
ØNSKER DU OGSÅ AT STOPPE DYREMISHANDLING PÅ PELSFARME? BLIV MEDLEM AF ANIMA I DAG
Information og venlighed er vores vigtigste værktøjer i arbejdet for dyrene - så ønsker du at bive endnu bedre til at tale dyrenes sag, så kig med herunder.
Læs folderen: Bag pelsindustriens facade
Se videoen herunder om at blive en mere effektiv fortaler for dyrene. (Den handler ikke specifikt om pelsdyr, men har generelle værktøjer om at blive en mere effektiv fortaler for dyrene.)