Kinesere raser mod pels

5 marts, 2014
Pelsmodstanden vokser også i Kina.
 
Ved åbningen af verdens største pelsmesse i Hong Kong så man et sjældent syn. Store synlige protester, hvor helt almindelige mennesker viste deres afsky mod den grusomme udnyttelse af pelsdyr. Flere hundrede mennesker var mødt frem til demonstrationen.
 
Nogle råbte slagord og viste skilte af dyr i bure. Andre gik ind på selve messen, hvor de konfronterede forretningsfolkene med, hvordan dyrene lider for at ende som pelskåber.

DU KAN GØRE EN FORSKEL: SEND EN PROTEST MOD PELS
 
Kina er i dag verdens største marked for pels. Men kineserne har ikke samme adgang til frie og kritiske medier, der kan fortælle sandheden om pels. Derfor er mange uvidende omkring, hvordan produktionen foregår.
 
Protester som denne viser, at der er forandring på vej, og at mange i Kina også kæmper for dyrene.