Indien redder elefanter
24 april, 2014
Efter afsløringer af elendige forhold for dyrene har Indien nu forbudt elefanter i cirkus.
Indiens forbud kommer i forlængelse af, at mange lande nu lovgiver for at beskytte elefanter. I Los Angeles har man forbudt de elefantkroge, der bruges til at slå og træne dyrene. England,
Holland, Grækenland og Belgien er nogle af de europæiske lande, der helt har forbudt vilde dyr i cirkus. I Spanien har regionen Catalonien erklæret, at de vil undersøge muligheden for et forbud.
Forbuddet i Indien kommer efter en ni-måneders efterforskning af dyrenes forhold i cirkus. Her fandt man dokumentation for, at elefanternes liv var ren elendighed.
Efterforskningen undersøgte 15 cirkusser. Der skete store overtrædelser af Indiens lov om dyremishandling, og loven om beskyttelse af optrædende og vilde dyr.
Mange elefanter er døde pga. ringe eller ingen pleje efter træning ved hjælp af pinde med søm på, samt metalkroge. Krogene har skarpe ender, der ligner spyd. Behandlingen efterlader både fysiske og psykiske ar.
Videoer og billeder af dyrenes liv blev præsenteret for landets råd for dyrevelfærd. De var rystede og stemte efterfølgende for at: “stoppe registreringen af elefanter til optræden under reglerne for optrædende dyr” pga. den mishandling og grusomhed de oplever.
Se video af skjulte optagelser af elefanttræning i England:
Bollywoodstjerner hjælper de vilde dyr
Nogle af de store Bollywood-stjerner, såsom John Abraham, deltog i at sprede budskabet om at ende mishandlingen. Det har været med til at forstærke budskabet. Abraham skrev et brev til den indiske regering, hvor han udtalte, at; “Ulig mennesker, der optræder, bliver dyr tvunget til at underholde gennem brug af frygt, smerte eller sult."