Svenskerne vil forbyde minkavl
3 juni, 2014
Der er i dag 8 ud af 10 svenskere, som ønsker, at minkfarme bliver helt forbudt. Tallet viser, at modstanden mod pelsfarmene er vokset, mens politikerne stadig står og stamper på det samme sted som for ti år siden. I bunden af denne artikel kan du skrive under for et dansk minkforbud.
Camilla Björkbom, der er formand for Djurens Rätt, mener, at det er på høje tid, at regeringen gør noget. Derfor overgav foreningen den 28. maj 30.000 underskrifter fra svenske dyrevenner, der alle ønsker minkavl forbudt.
Europa siger nej til pelsfarme
Alle svenske rævefarme blev afviklet i 2001, da reglerne for rævehold blev skærpet. For nyligt er reglerne for chinchillaer også blevet skærpet, efter at pelsfarmene blev kritiseret for ikke at leve op til kravene.
Udviklingen i Europa viser tydeligt, at flere og flere lande finder det forkert at holde vilde dyr fanget i bure, kun for at bruge deres pels til mode. Derfor mener dyrevenner i Sverige, at landet bør komme med på bølgen, og være et godt forbillede.
Flere af de europæiske lande baserer deres forbud på etiske grundlag og på folkets mening.
Hvad med Danmark?
Det ville være intet mindre end fantastisk, hvis Danmark også besluttede sig for at blive et forbillede for resten af verden, når det kommer til pelsdyravl.
Rævefarme er ganske vist under udfasning, men mange millioner mink lider stadig i burene.
DU kan hjælpe!
Anima indsamler underskrifter fra alle dyrevenner, der mener at minkavl er noget, der hører fortiden til. Hjælp os med at hjælpe dyrene. Giv os din underskrift, og fortæl regeringen, hvad du mener om minkavl.
Skriv under: Forbyd minkavl i Danmark
Du kan også følge udviklingen på vores Facebookside Forbyd Minkavl NU