EUROPAS HJERTE BANKER MOD PELS: VALLONIEN FORBYDER MINKFABRIKKER
25 marts, 2015
Belgiens største region Vallonien har har taget et historisk skridt ved enstemmigt at forbyde pelsfarme. Beslutningen kommer efter et stigende pres på politikere gennem flere år. I Belgien er 9 af 10 borgere tilhængere af at forbyde pels.
Alligevel har der ikke været meget politisk handling grundet interne stridigheder mellem landets forskellige regioner. Efter en politisk reform har de enkelte regioner i landet nu selv fået mulighed for at lovgive om dyrevelfærd og det har fået bolden til at trille.
Vallonien er den første region, der har taget skridtet. I oktober 2014 fremlagde ministeren for dyrevelfærd det forslag, der nu er blevet vedtaget endeligt med opbakning fra alle partier. 67 stemmer for et fobud og 0 imod.
Udenfor parlamentet modtog ministeren en mink lavet af belgisk chokolade, mens dyrevenner fejrede den store fremgang.
- Det er et afgørende skridt mod et totalt forbud mod pelsfarme i Belgien, hvor mere end 150.000 mink stadig bliver holdt under forfærdelige forhold og slagtes alene for deres skind siger Michel Vandenbosch som er formand for GAIA, der har arbejdet hårdt for loven.
-Dyrene holdes i trange bure, der kun målet 30x80x30 cm, og mange dyr viser tegn på neuroser der er forbundet med deres indespærrelse og som resulterer i tvangsadfærd, aggression eller selvlemlæstelse.
BRUXELLES FØLGER TROP
Meget tyder på, at Vallonien ikke kommer til at stå alene med sin beslutning ret længe. Regionen Bruxelles har fremlagt et lignende pelsforbud, som ved sin første behandling fik stor opbakning og snart forventes vedtaget.
Beslutningen viser stor politisk vilje og lægger pres på Flanderen, der er hjemsted for de 17 pelsfarme, som idag findes i Belgien.
KÆMPE MINKFARM NÆGTET TILLADELSE
Indtil videre er politikerne i Flanderen ikke klart til et forbud. Men de andre regioners forbillede har alligevel gjort indtryk. Den lokale minister for dyrevelfærd har nemlig nu besluttet, at det ikke er tilladt at opføre nye minkfarme eller at udvide antaller af dyr på de som allerede eksisterer.
De nye dyrevenlige toner fik en minkfarm i byen Beveren-Waas at føle, da den ville udvide kraftigt og indespærre endnu flere dyr. Over 27.000 mink skulle der være på farmen. I et stærkt samarbejde kæmpede dyreværnsforeninger og naboer så godt de kunne for at forhindre udvidelsen, men alligevel fik farmen sin tilladelse.
Inden udvidelsen blev påbegyndt greb den flamske miljøminister Joke Schauvliege dog personligt ind. Han sørgede for, at tilladelsen blev trukket tilbage og de mange dyr blev reddet.
Meget tyder på at de nye love er begyndelsen på enden for pelsindustrien i endnu et europæisk land.
Vil du også have et forbud mod minkavl, så støt dyrene med en underskrift her
Inden udvidelsen blev påbegyndt greb den flamske miljøminister Joke Schauvliege dog personligt ind. Han sørgede for, at tilladelsen blev trukket tilbage og de mange dyr blev reddet.
Meget tyder på at de nye love er begyndelsen på enden for pelsindustrien i endnu et europæisk land.
Vil du også have et forbud mod minkavl, så støt dyrene med en underskrift her