Schleswig-Holstein kræver pelsforbud i Tyskland

29 maj, 2015
Den tyske delstat Schleswig-Holstein kræver, at hele landet indfører et forbud mod pelsfarme. Nu skal forslaget behandles ved den tyske Bundesrat, hvor landets delstatsregeringer mødes i juni måned. Hos politikerne i Schleswig-Holstein er holdningen klar.
 
- At opdrætte og dræbe pelsdyr er grundlæggende ikke foreneligt med dyrebeskyttelse. En pelskrave er ikke grundlæggende behov, men ren luksus. At mink og ræve bliver holdt i fangenskab og dræbt for pels er skandaløst, udtalte miljøminister Robert Habeck
Tyskland har tidligere indført strengere regler for pelsfarme. Reglerne betyder blandt andet, at mink skal have adgang til svømmevand, mulighed for at klatre og fast bund i deres bur. Men forbedringerne er blevet mødt med stærk modstand af landets pelsdyravlere. Nogle har valgt at sagsøge staten for ikke at skulle gennemføre forbedringerne. Der er nu 1 minkfarm tilbage i Schleswig-Holstein og 8 i hele Tyskland.
 
Ifølger Habeck er disse forbedringer dog slet ikke nok. De forhindrer nemlig ikke, at dyrene bliver dræbt for deres pels.
 
- Derfor ser vi et behov for at handle, siger Habeck.

En holdning imod pels over hele Europa
Som et foregangsland sender Tyskland et tydeligt signal om, at pelsindutrien ikke har nogen fremtid i Europa. På pelsfarme holdes aktive rovdyr indespærret i små trådbure, der ikke er større end en opslået avis. Her oplever de enorme frustrationer, som resulterer i forstyrret adfærd og voldsomme slåskampe mellem dyrene.



VIDEO: MINK REDDET FRA PELSFARM SVØMMER FOR FØRSTE GANG

Ringe i vandet
"Det er et flot initiativ og signalet sendes ikke blot til resten af Tyskland, men også nord for grænsen, hvor der desværre er mange pelsfarme omkring Esbjerg og i resten af Sønderjylland," lyder det fra Animas direktør Joh Vinding.

En nyere meningsundersøgelse viste, at de europæiske befolkninger står sammen i ønsket om at lukke ned for pelsfarmene. I denne grafik kan du se resultaterne fra udvalgte lande. Tallet indikerer andelen af befolkningen, som er modstandere af pelsindustrien.


SKRIV UNDER

Skriv under: Forbyd minkavl i Danmark

Ønsker du også et forbud mod minkavl i Danmark? Skriv under i dag!