Stjerner kæmper for Kinas hunde

20 juni, 2015
Både I Danmark og udlandet har en række kendte taget aktivt del i kampagnen for at redde hundene i Yulin fra en grusom slagtning. Byens store hundekødsfestival finder sted i næste uge, og hele verden over kæmper mennesker for at stoppe tragedien. Nu har en række stjerner taget kampen op, og bruger deres berømmelse til at skabe opmærksomhed om kampagnen.
 
I Danmark har kampagnen også fået opbakning fra sageren Maria Lucia, der bl.a. er kendt for at sine sange i filmen Frost:

Den kendte danser Silas Holst, der selv har hunden Batman, skrev under på kampagnen og delte den via sin Facebook, hvor han skrev:

På mandag vil tusinder af hunde blive brutalt slagtet i Yulin, Kina. Jeg har skrevet under på den internationale kampagne for at stoppe hundedrabene og håber, du vil gøre det samme!

 
Tv-stjerne Linse Kessler er kendt for at kæmpe utrætteligt for hunde og dyr over hele verden. Hun delte også Animas opfordring til at skrive under, og at oplyse og uddanne i Kina, så flere kan få en forståelse for, at dyr er levende væsner, der sanser og føler og derfor har brug for blive respekteret.
 


Pixie Geldorf fotomodel og sanger, lagde dette billede ud på sin Instagram og spurgte, hvor menneskeligheden var blevet af, når man kan behandle dyr så dårligt.
 
Komiker og skuespiller Vicki Berlin delte et billede af sine egne hunde, og reflekterede over, hvordan nogen kan få sig til at behandle dyr dårligt.

- Når jeg kigger på mine smukke drenge, kan jeg ikke forstå, at nogen kan få sig selv til at gøre disse skabninger ondt. Men det er der. Hjælp med at stoppe Chineese Yulin dog festival. Hvor 10.000 hunde bliver brutalt slagtet - mange af dem er stjålne kæledyr.

 Ian Somerhalder fra Vampire Diaries udtrykte også sin vrede på Facebook, hvor han skrev:
 
Jeg er så forbandet vred over det her, og det håber jeg også, at du er. De bortfører hunde for det her. Er det den verden vi lever I?

VÆR EN STJERNE FOR DYRENE
Fælles for alle stjernerne er, at de har skrevet under på opråb til den kinesiske regering. Du kan selv være en superstjerne for hundene ved også at give din stemme til kampagnen og at dele den med dine venner. Skriv under her:


Skriv under: Stop den grusomme festival i Yulin

OPDATERING 24.06.2015: underskriftindsamlingen er stadig aktiv! Vi har gjort fremskridt for hundene i år, selvom vi ikke kunne redde dem alle. Vi skal stadig bruge underskrifter, så vi kan fastholde og intensivere presset på de kinesiske myndigheder. Så vær sød at skrive under, hvis du ikke allerede har gjort det. Vi har rundet de første 50.000 underskrifter - og vi bliver hørt!

OBS. En lang række dyreværnsorganisationer i Danmark bakker op om kampagnen, herunder: Dyrenes Venner, Hundens Tarv, Kattens Værn, Hestens Værn, Dansk Dyreværn Århus, Fairdog, Dankas, Husdyrenes Vel, DFA, Pindsvinevennerne,  PATdk og Nyt Hesteliv.