Ferieø inspirerer lov mod hundekød

28 oktober, 2018

Da billeder af lidende hvalpe på ferieøen Bali rullede over alverdens skærme, startede det en lavine. Hele verden så, hvordan uskyldige dyr blev dræbt på grusomste vis og bagefter solgt som snacks til turister på stranden.

Hvalpenes tillidsfulde øjne der kiggede op i kameraet, inden sækken blev snørret sammen og deres skæbne var be­seglet, blev for altid brændt fast i ens hu­kommelse.

Heldigvis fik det konsekvenser, og Balis guvernør udstedte hurtigt et forbud mod handlen. Bali er en del af Indonesien, hvor hundekødsmafiaen desværre har været i fremdrift de senere år. Men dette fik en dominobrik til at vælte.

For nu ønsker hele Indonesien at indføre et forbud mod handel med kød fra både familiedyr og eksotiske dyr. Det skal både forebygge spredning af sygdomme fra dyr til mennesker i de uhumske interimistiske slagterier og støtte bedre dyrevelfærd.

(Hundekød) er ikke mad, ifølge vores lovgivning om fødevarer,“ siger Syamsu Ma’arif, der er leder af landbrugsminister­iet afdeling for dyresundhed, og tilføjede, at ministeriet stadig samlede data, der skal være grundlag for den nye lov.

Regeringen i Indonesien har stadig ikke givet en officiel udmelding om, hvornår loven kan forventes at træde i kraft. For­di handlen med hundekød foregår under ulovlige og uregulerede forhold, er det svært at få præcise tal for, hvor mange hunde, der mishandles.

Det tætteste er en undersøgelse udført af landbrugsmini­steriet i 2015, som viste, at 730.000 hunde hvert år fragtes til hovedstaden Jakarta for at blive slagtet.

Nye vinde over Asien

Sidste år blev Taiwan det første land i Asien, der forbød hunde­ og kattekød helt. Men de nye signaler fra Indonesien viser, at foran­dringens vinde blæser over kontinentet.

Det er et fantastisk vigtigt signal, at Indo­nesien nu melder så klart ud, at landet vil mishandlingen til livs og i stedet lade med­følelse vokse frem”, siger Animas direktør Joh Vinding.

Indonesien er ikke alene om at gøre frem­ skridt. Et nyt lovforslag i Sydkorea kan skrive historie, hvis det vedtages. Her vil forslaget gøre det ulovligt at avle hunde i små bure for deres kød.
I Sydkorea er hundekødsindustrien organi­seret, så hundene opdrættes på over 3000 dyrefabrikker.

Heldigvis er stadig flere ble­vet opmærksomme på problemerne, og i landets hovedstad Seoul er antallet af res­tauranter, der serverer hundekødssuppe, faldet med næsten 40% i de sidste år.

Jeanette plejer en hund, som er er reddet fra en hundekødfarm i Sydkorea.

Juridisk opbakning

Loven bakkes op af en ny dom, der for nyligt faldt i byretten i den koreanske by Bucheon. Her var en hundefarmer anklaget for “at dræbe hunde uden nogen grund”, og han blev dømt. Det er første gang nogensinde, at der er faldet dom i sådan en sag.

Retten mente simpelthen, at det var ulov­ ligt at dræbe hundene for deres kød. Det er stadig uklart, hvordan myndighederne vil håndhæve denne nye fortolkning af loven. Men sammen med Indonesiens udmeld­ ing og lovforslaget i Sydkorea, så viser det med sikkerhed, at der er forandring på vej.

Det eneste spørgsmål er nu, hvilken dom­inobrik, der kommer til at vælte som den næste.


Skriv under: Stop hundekødsindustrien