Anima afslører: Flere rystende billeder af danske grise
Landbruget siger de er chokerede over TV2s grisedokumentar: "Hvem passer på grisene". Men kan det virkelig passe, at landbruget ikke ved, at hvordan der ser ud i deres egne stalde?
Ikke hvis man spørger Anima, der afslører hundredevis af billeder fra tidligere fødevarekontroller, som viser præcis samme type af lidende dyr, som branchen nu kalder uacceptable.
Billeder viser slemme forhold
Anima genudgiver i dag billeder fra Fødevarestyrelsens kontroller af grises velfærd fra 2012. Billederne viser syge og skadede grise i hobetal med præcis de samme problemer, som TV2 i en ny dokumentar har sat fokus på.
Landbruget har efter dokumentaren sagt, at de ikke kan leve med forholdene, og både branche og beslutningstagere har udtrykt overraskelse over, hvor slemt det står til.
"Som branche kan vi ikke holde til, at det er muligt at dokumentere sådanne forhold," udtaler Christian Fink Hansen, sektordirektør for branchefællesskabet Gris i Landbrug & Fødevarer til TV2.
Men Anima mener ikke, at reaktionen fra landbruget er oprigtig.
- Det klinger utrolig hult, når erhvervet siger, at billederne overrasker dem. For det man så i 2012 er identisk med billederne fra 2022 og i dag. Det er de samme blodige og afbidte haler, brok på størrelse med en håndbold og udhængende endetarm, og hvor trist det end er, så kan man ikke lade som om, det er overraskende, siger Animas direktør Joh Vinding.
Ligesom TV2s nye billeder, så har Anima indhentet dokumentationen via aktindsigt og de mere end 250 billeder er bestemt ikke for sarte sjæle.
Der er brug for massive forandringer og ikke mere snak
De store problemer er ifølge Anima et produkt af dyrenes grundlæggende vilkår, der bl.a. indebærer f.eks. at hangrise kastreres og næsten alle smågrise får halen skåret af - uden bedøvelse. Søerne ligger fikseret i små båse en stor del af deres liv og titusindvis af smågrise dør hver dag i danske stalde.
- Tiden er inde til at der bliver taget ansvar og handlet. Grisene får det ikke bedre af velmenende ord, og hvis vi ikke gør noget nu, så står vi om 10 år i præcis samme situation igen.
Anima mener at man bør se på industriens økonomiske incitamenter, så landmænd automatisk bliver opfordret til at prioritere dyrevelfærd.
- Et oplagt sted at tage fat er Svineafgiftsfonden, der årligt fordeler små 200 millioner kr. Her burde alle penge der går til at promovere grisekød og forskning være betinget af, at man reelt løfter dyrevelfærden. Fx kunne man til en start udelukke alle projekter, der ikke vil kunne kvalificere sig til statens eget dyrevelfærdmærke, siger Joh Vinding.
Det samlede billedgalleri for kontrollerne fra 2012 findes her: