Ingen pels i Fields
Steen & Strøm driver stormagasiner over hele Norden.
Tidligere har store reklamer for bl.a. Fields vist glade mennesker pakket ind i pels over hele København. Efter en dialog omkring pelsdyrs forhold og social ansvarlighed har Steen & Strøm nu sendt nye retningslinier ud for Fields om ikke at anvende ægte pels i markedsføringen. Denne politik betyder, at pels er bandlyst fra reklamer og andet markedsføring.
Politikken betyder ikke alene, at Steen & Strøm viser sig som et ansvarligt firma, det sender også et tydeligt signal til de butikker i centrene, som stadig tillader pels i deres sortimenter.
Politikken gælder ikke alene for Fields, men vil også gælde for en række andre firmaer i Danmark som Steen & Strøm ejer:
- Amager Centret
- Bruun's Galleri
- City 2
- City Vest
- Field's Copenhagen
- Glostrup Storcenter
- Helsingør Bycenter
- Hovedbanegaarden
- Hvidovre Stationscenter
- Ishøj Bycenter
- Kolding Storcenter
- Lyngby Storcenter
- Nørrebro Bycenter
- Randers Storcenter
- SlotsArkadene
- VestsjællandsCentret
- Bryggen
Det kan man da kalde en god 1. december gave.