Benetton pelsfri!

20 november, 2012

 

Vidste du, at Benetton har indført en pelsfri politik? Benetton er en af verdens største tøjkæder, og deres butikker findes på ethvert shoppinghjørne i Europa. Under firmaet hører mærker som Benetton, Sisley, Undercolors, Playlife og Killer Loop. Disse mærker sælges fra over 5500 butikker i 120 lande, og firmaet fremstiller mere end 160 millioner stykker tøj om året.

MENER DU ANIMAS ARBEJDE FOR PELSFRI MODE VIRKER?
STØT VORES  KAMPAGNER, SOM REDDER LIV


Den nye politik for Benetton betyder, at der ikke vil være noget pels i deres fremtidige kollektioner.

Benetton har tidligere taget skridt for at gøre deres produktion mere dyrevenlig, da de efter en international kampagne valgte at stoppe med at bruge uld fra Australien. Anima har været med fra begyndelsen og kæmpet for at få Benetton til at droppe produkter, der har forudsaget dyr lidelse.

Benetton er en del af flere italienske modekæder, der har droppet pelsen. Andre, der har taget samme skridt i det seneste år er Miss Sixty , Diesel og Stormagasinerne Gruppo Coin.