Minkavlernes forbillede
Et forbillede i minkbranchen
Erik Ugilt Hansen var i 17 år formand for de danske pelsdyravlere. Efter afsløringer af grov mishandling på hans farm i 2009 valgte han dog at trække sig fra formandsposten, selvom han hårdnakket benægtede, at optagelserne af de elendige dyr stammede fra hans farm.
Efterfølgende nægtede Erik Ugilt dog Operation X adgang til sin farm med kamera, da de mødte uanmeldt op. Men trods de pinlige afsløringer, trådte Erik Ugilt aldrig ud af Kopenhagen Furs bestyrelse og er stadig blandt de pelsavlere, som tegner erhvervet i Danmark.
Afsløret i mishandling
Forfærdelige billeder afslører nu igen, at Erik Ugilt har store problemer med dyrevelfærden. De samme problemer som andre minkavlere, der indespærrer aktive rovdyr i små bure.
På farmen ser man dyr med kæmpe skader og elendighed malet i deres blik. Mink med hele brystkassen flået op, mink med begge øre bidt af, og dyr med enorme sår i hovedet.
Sådan er standarden hos manden, der i årevis har sat standarden for dyrevelfærd på danske minkfarme.