Kristoffer er en af de mest erfarne i Anima Street Team kampagnen og er hver uge på gaden for at uddele foldere til studerende. Vi tog ½ time ud af hans travle dag for at få ham til at fortælle lidt om sine oplevelser fra de første gange, hvor han prøvede kræfter med AST.

Kristoffer: Jeg tror, alle har oplevet, at det kan være svært at tage kontakt til fremmede mennesker og hvis man har besluttet sig for at dele foldere ud, for at oplyse om dyrs vilkår i landbruget, kan det være en barriere, at man i starten føler sig lidt nervøs.

Det gælder om bare at springe ud i det, for når man har fået delt de første foldere ud, føles det ikke længere akavet. Når man har en venlig attitude og hilser på folk først, så vil man opleve, at de allerfleste er venligt stemt over for én og de bliver interesserede i at se, hvad det er man deler ud.

Det er en fantastisk følelse man får, når man er færdig med at dele ud. Hvis man fx har været tidligt oppe og dele ud ved en skole, ved man når man går derfra, at mange elever nu sidder og læser og stille og roligt ændrer deres syn på dyr.

Og selv om det måske kun er en håndfuld af dem der straks får lyst til at blive vegetarer, så vil man have skubbet til størstedelens holdninger. Så næste gang de bliver konfronteret med dyrs unødvendige lidelser, vil de være det skridt tættere på at tage budskabet til sig. Så føler man virkelig, at man har gjort en forskel.

Selvfølgelig kommer man også ud for irriterende folk. Det er bare at smile til dem og i det hele taget kan det meste klares med et smil og en rolig indstilling. Jeg har en enkelt gang oplevet en person der blev fornærmet og ville diskutere i hårde vendinger, fordi hun selv kom fra et landbrug. Først blev jeg lidt overrasket, men gjorde alt for at være imødekommende og vi fik til sidst en god snak. Da hun gik tog hun folderen med og det virkede som om, hun havde fået noget at tænke over.