Endnu en pelsbutik må dreje nøglen om

14 oktober, 2012

 

Endnu en pelsbutik drejer nøglen om

Frederiksbergs mest kendte pelsbutik Swerdloff Pelse må lukke som resultat af svigtende salg.

Det er ikke til at komme udenom, at de danske minkavlere tjener styrtende med penge i disse år. Men der er ikke mange danske kunder i butikken! Faktum er, at stort set alt det pels, der produceres bliver sendt ud af Danmark - med Kina som værende det helt store marked.

Oplysningsarbejde virker
Gennem de sidste 12 år har Anima arbejdet fokuseret på, at oplyse de danske forbrugere, om de pinsler, der ligger til grund for pelsprodukter - og resultaterne taler deres eget tydelige sprog. Modebutikkerne dropper pelsprodukterne en efter en, og pelsbutik efter pelsbutik må dreje nøglen om.

VIL DU HAVE FLERE RESULTATER, DER REDDER LIV? BLIV MEDLEM AF DANMARKS MEST EFFEKTIVE ORGANISATION FOR DYR!

Denne gang er turen kommet til den store og kendte pelsbutik midt på Frederiksberg. Ejeren af butikken har åbenbart måtte sande, at der ikke er samme salg i pelse, nu, hvor bevidstheden hos de danske forbrugere er steget i takt med Animas afsløringer af pelsindustrien.

  Lokalerne søges udlejet
Som man kan se på billedet herover, er hele vinduet fyldt med skilte som Ophørsudsalg og Alt skal væk. Disse skilte har tidligere været brugt af smarte butiksejere for at lokke kunder til, der tror, de kan gøre et kup, selvom butikken slet ikke er ved at lukke.

BLOGINDLÆG: ENDNU EN MINKAVLER DØMT FOR DYREMISHANDLING

Disse skilte har da også været slået op på pelsbutikken gennem en længere periode. Men som man kan se på skiltet til højre, søges der nu nye lejere til lokalet.

Alle dyrevenner kan i dag glæde sig over endnu et sikkert tegn på, at den danske befolkning har vendt den kolde skulder til pelsindustrien.

Spørgsmålet er nu, hvor længe der skal gå, før danske politikere ser skriften på væggen og følger befolkningens ønske om at sætte stop for pelsproduktionen?