Israel overvejer pelsforbud

14 april, 2009

Man skulle tro, at pels ville være overflødigt i et land som Israel, men at pels kun har at gøre med mode og intet med varme vises af, at Hong Kong er verdens største pelsmarked.

Landet er nu blevet rystet af flere store skandaler, der igen har vist, at pelsbranchen tager let på alle ideer om mærkning og sandhed. Denne gang har den israelske organisation SPCA Israel indkøbt og testet en række produkter, der skulle være ”imiteret pels”.

Imitationen af pels var dog lidt for perfekt, og undersøgelser på et uafhængigt laboratorium viste, at der faktisk var tale om ægte pels fra hunde og kaniner.

Undersøgelserne blev udført af Avner Rosengarten på Forensic Science Institute, og hendes analyser viste ud over enhver tvivl, at der var tale om ægte hunde- og kaninpels. Så det, der blev solgt som falsk pels var faktisk ægte.

Tøjkæderne Renuar og ML blev konfronteret med resultaterne, men gav deres leverandører skylden for at have narret dem til at købe falsk pels som ægte. Begge kæder vil i fremtiden kræve, at deres leverandører giver dem laboratorietests, der viser, at pelsen faktisk er falsk, inden de bruger den til deres kollektioner.

Bolden blev taget op af en række politikere, der nu ønsker at stoppe salget af pels en gang for alle. Vedtages denne lov, bliver landet det første i verden, som indfører et fuldstændigt forbud mod pelsindustrien.