Mode og misinformation
Produktionen af karakullam foregår primært i Namibia, Uzbekistan og Afgahnistan. Her slagtes fårene kort tid efter fødslen eller skæres ud af gravide får som fostre for at blive til pelse hos vestlige modehuse. Pelsene er meget værdifulde, og fårene opdrættes for at tjene penge på deres pels, ikke for at spise dem.
Eva Kruse er leder af Danish Fashion Institute og udtaler omkring produktionen af karakulpels: "Jeg kan godt forstå, at det lyder makabert og nogle væmmes. Men vi forbruger altså dyr – sko er lavet af kalveskind."
Her er det svært ikke at tænke, at Eva Kruse tidligere job var som kommunikationschef for Kopenhagen Fur, hvor hun arbejdede hårdt på at få almindelige mennesker til at tænke så lidt som muligt på, hvordan dyr blev behandlet, inden de bliver til dyre pelse.
Så det er værd at se, hvordan dyrene faktisk lever og dør i afsides lande, hvor der ingen regler er for dyrevelfærd og absolut ingen kontrol er. Dyrenes miserable forhold kan man ikke se på catwalken.
Den danske designer Dianna Opsund Bay sælger under navnet Ann Hagen pels fra disse får. Du kan kontakte hende og bede hende indføre en human pelsfri politik.
ANNHAGEN
Gråbrødretorv 8,2
1154 København K
Danmark
Eller send en mail