New York benåder ræve for elektrisk stol

19 november, 2009

 

New York tager satte det lange ben foran og forbød som de første i 2008 en grusom drabsmetode på pelsfarme, nemlig elektrisk stød. Ræve på pelsfarme bliver stort set uden undtagelser dræbt med strøm. Først tages rævene ud af deres bure med en nakketang, og herefter bliver de anbragt med en metal pæl i deres bagdel og en anden i munden. Så tændes batteriet, og et voldsomt stød ryster ræven, indtil et hjertestop indtræffer. Det kan tage lang tid, da spændingen tit er for lav, og så må man prøve igen. I mange tilfælde er ræven ved bevidsthed hele vejen igennem, indtil dens hårde liv slutter med et hjerteanfald.

De fleste, der køber pels fra ræve tror, dyrene har levet i den fri natur og kender ikke til pelsfarmenes gru. Det samme var tilfældet for politikeren bag loven Senator Frank Padavan from NY som udtaler: "Ligesom de fleste andre mennesker, vidste jeg ikke at det foregik.

Men det er ikke kun i USA, at ræve dræbes med elektricitet. Der bliver alene i Danmark dræbt titusinder af ræve på denne måde hvert år. Dog går det dog i den rigtige retning for rævene, da Danmark nu har forbudt rævefarme i det hele taget, men desværre med en lang udfasningsperiode på 15 år. ”Det kan ikke være rigtigt, at New York er de eneste der kan se, hvor grotesk det her er. Vi mener, at Danmark burde gå i deres fodspor så hurtigt som muligt, så dyrene ikke skal lide.” siger Animas kampagnechef Joh Vinding.