Pelsbutik i Københavns centrum lukker

20 oktober, 2014
 
Endnu en pelsbutik på Købmagergade ved Strøget i København har drejet nøglen om. Butikken Skin har i årevis forurenet gadebilledet med sin facade, der reklamerede for alle former for pels. Men nu bliver byen forskønnet af et tomt butikslokale.
 
Lukkede pelsbutikker er en tendens
Lukningen viser en klar tendens, hvor stadigt færre støtter pelsindustrien, og pelsbutikker lukker på stribe. I de seneste år er flere pelsbutikker lukket i København, uden at nye er kommet til. Samtidig har eksisterende pelsbutikker været nødt til også at sælge andet tøj for at overleve. 
 
De pelsbutikker som stadig findes, overlever i høj grad pga udenlandske turister, der desværre ofte ikke kender til dyrenes triste forhold. De danske forbrugere har vendt branchen ryggen.

Sådan ser butikslokalet ud i dag, mens den venter på en ny lejer: 


LÆS MERE: KENDT PELSBUTIK LUKKER OG SLUKKER
 
Pelsen er i detaljen
Fordi de færreste i dag kunne finde på at iklæde sig en hel pels, satser pelsbranchen på at snige pels ind i moden som detaler og pynt. Faktisk bruges der i mange tilfælde mere pels til kraver og vanter end til egentlige pelse.
 
Derfor er det utroligt vigtigt, at vi fortsat arbejder på at få modebutikker til at sige nej til pels. I dag har 170 kæder indført en pelsfri politik. På den måde behøver forbrugere ikke at skulle tænke over, om det tøj, de køber har kostet dyr livet.

ØNSKER DU OGSÅ AT STOPPE MISHANDLING AF PELSDYR? BLIV MEDLEM AF ANIMA

Skriv under: Forbyd minkavl i Danmark

Ønsker du også et forbud mod minkavl i Danmark? Skriv under i dag!