Protester mod sælmassakren til Canadas ambassade

13 marts, 2013

Anima har gennem mange år kæmpet for at stoppe sæljagten i Canada. Her nedslagtes sæler med kølleslag. Mange af dem kan ikke engang svømme endnu, når jægerne finder dem og uden nåde slagter alle. Årets jagt er i gang, og dyrene har brug for din underskrift lige nu!


Skriv under: Stop Canadas brutale jagt på babysæler

Hvert år dræbes tusinder af sæler med kølleslag og riffelskud i Canada - skriv under og bed Canada forbyde jagten.

Lad os sammen sende et klart signal til Canada om, at vi ikke mener, det er ok at dræbe vilde dyr kun for at tage deres pels. Når sælerne er dræbt, efterlades deres kroppe på isen.

BAGGRUND
Efter i årevis at have dokumenteret uhyrlig lidelse for dyrene, valgte EU i 2009 at forbyde importen af sælpels fra kommerciel jagt. I USA eksisterede et forbud allerede, og nu er Rusland og Taiwan også fulgt efter. Hele verden ser med afsky på Canadas sæljagt.

Men Canada vil bevare jagten med alle midler. Derfor betaler regeringen nu jægere for at dræbe sæler, selvom pelsene ender på et restlager, fordi ingen vil købe dem. Resten af de dræbte sæler efterlades på isen.

En modig kvinde er til stede på isen og dokumenterer blodbadet. I går var jagtens første dag.


"Babysæler lider forfærdeligt herude. Vi kan ikke tillade, at dette sker igen nogensinde. To sælunger er skadet forfærdeligt, men vi filmer fra luften og kan ikke gøre noget for at hjælpe dem. Det er forfærdeligt," siger Rebecca Aldworth fra HSI, der er på stedet og fortsætter "Sælerne dør forfærdeligt. Nogen bliver skudt i hovedet eller banket ihjel. En sæl blev skudt og såret og flygtede ned i vandet, hvor den vil dø langsomt."

Herunder kan du se blot daggamle billeder fra massakren, der finder sted på isen netop nu:


Sæl slæbes hen af isen, mens blodet løber ud af den.



Sæl bliver slæbt ombord med bådshage. Måske er den stadig i live.


Sæl bliver dræbt med kølleslag.

Canada vil gøre alt for at skjule en jagt, de ved giver resten af verden kvalme. Men billederne lyver ikke, og vi må tale for dyrene. Det er op til os at vise, at verden følger med og ikke vil acceptere en masiv og grusom nedslagtning af vilde dyr, blot for at lave modetøj. Sælerne har kun os, og det er op til os at stoppe den vanvittige jagt. Vi er allerede kommet langt, og sammen kan vi sørge for, at jagten stopper for altid.