Ræveavlere taber erstatningssag

24 april, 2012

 

I 1996 forbedrede Sverige reglerne for landets rævefarme. Det skete, for at de kunne leve op til landets dyreværnslov. Men ingen af avlerne ønskede at lave de nødvendige investeringer, så de kunne overholde loven. I stedet lukkede de alle, som et tydeligt bevis på, at dyrevelfærd og pelsfarme er en direkte modsætning.

Avlerne sagsøgte i stedet staten for at få erstatning for at have lukket deres farme. Avlerne havde ellers fået en frist på 4 år til at indføre de nye systemer. Retten mente da heller ikke, de havde noget at klage over. Derfor blev deres krav om erstatning på 12 millioner kr. fuldstændig afvist. Det er anden gang, at ræveavlerne taber sagen mod den svenske stat.

I Danmark er ræveavl forbudt af etiske årsager. Desværre fik nogle danske ræveavlere hele 15 år til at udfase deres produktion.

Stop mishandlingen af ræve: Bliv medlem af Anima