Tyskland og Tjekkiet stopper pelsfarme
7 juni, 2017
Der er fantastiske nyheder fra Tyskland, hvor en ny lov er vedtaget, som vil stoppe pelsdyravl i landet.
Samtidig har også politikerne i Tjekkiet stemt for et forbud mod pelsfarme. Dermed er der nu 9 europæiske lande, der har sat en stopper for, at dyr kan opdrættes alene for deres pels.
Andre lande med forbud mod pelsdyravl er bl.a. England, Holland, Østrig og Kroatien. Tysklands tilbageværende minkfarme vil nu blive udfaset i løbet af 5 år, og Tjekkiets farme udfases frem til 2019. Her kan du se alle de lande, der har forbud mod pels:

"Det er fantastisk, at stadigt flere lande tager ansvar for at stoppe pelsfarme, hvor aktive rovdyr lever hele livet i små bure. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt, og forhåbentlig vil det gøre indtryk på de danske politikere, når så mange toneangivende lande dømmer minkavl ude," siger Animas kommunikationschef Thorbjørn Schiønning.
De nye love er bl.a. en konsekvens af, at 86% af tyskerne og 74% af tjekkerne er imod pelsdyravl. Dette kort viser meningsmåling om, hvor mange der er modstandere af pels i Europa:
Ny undersøgelse viser, at danskere er imod pels
Også i Danmark er befolkningen stærkt kritisk overfor pelsdyravl. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov.
55% er modstandere af produktionen i modsætning til blot 17%, som bakker op. Resten er neutrale eller ved ikke.
Undersøgelsen er baseret på 1007 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år i perioden 5. til 8. maj 2017
Danmark har desuden tidligere indført forbud mod opdræt af ræve og mårhunde for deres pels, ligesom handel med hunde- og kattepels er bandlyst.
VIL DU HAVE FORBUDT MINKAVL I DANMARK, SÅ SKRIV UNDER HER:
VIL DU HAVE FORBUDT MINKAVL I DANMARK, SÅ SKRIV UNDER HER:
Skriv under: Forbyd minkavl i Danmark
"Faktisk bevæger hele Europa sig mod en situation, hvor pelsdyravl bliver stadigt mere uacceptabelt. Spørgsmålet er kun hvor længe dyrene skal vente, før den sidste pelsfarm i Europa lukker og slukker," vurderer Thorbjørn Schiønning, med henvisning til, at lignende lovgivning er undervejs i bl.a. Belgien og Luxembourg.
Mink på pelsfarme aflives med smertefuld gas. Men snart er det slut i Tyskland og Tjekkiet.
Mink på pelsfarme aflives med smertefuld gas. Men snart er det slut i Tyskland og Tjekkiet.