Pelsgiganten Kopenhagen Fur er lukket

31 oktober, 2024

Halloween, den 31. oktober 2024, lukkede det berygtede auktionshus Kopenhagen Fur omsider dørene for sidste gang. Det er en betydningsfuld milepæl i kampen for et Danmark helt uden pelsfarme.

 

Nu er det på tide at gøre Danmark fri for minkfarme én gang for alle 

Vil du hjælpe med din underskrift?


Skriv under: Forbyd minkavl i Danmark

Ønsker du også et forbud mod minkavl i Danmark? Skriv under i dag!

 

En industri i frit fald

Corona-nedlukningen blev dødsstødet for langt de fleste af Danmarks mange, mange minkfarme. Men allerede inden nedlukningen var industrien hårdt presset - ikke kun i Danmark, men også globalt. 

Anima var blandt de allerførste i Danmark, der oplyste om de forfærdelige forhold, som ræve og mink blev holdt under på pelsfarme. Mange husker nok afsløringerne fra Operation X, som for første gang i bedste sendetid viste, hvordan dyrene led på danske pelsfarme.

Og i dag er det ingen hemmelighed, hvordan forholdene er på pelsfarme rundt om i verden, hvor afsløringer gang på gang har vist hjerteskærende billeder af dyr, der bliver vanvittige af indespærringen, går rundt med åbne sår og skader, eller gnaver deres egne lemmer af. Billeder som disse har ændret folks opfattelse af pelsindustrien, så den i dag er i frit fald verden over. For forholdene på pelsfarme er stort set ens lige meget hvor i verden, det er. Det er selvsagt umuligt at forene pelsfarme og god dyrevelfærd og ordentlige forhold.

 

Arbejdet for pelsdyrene er ikke slut endnu

Selvom vi har opnået meget, og i dag kan se, hvordan synet har ændret sig på pelsindustrien - herunder hvor mange virksomheder, modehuse, kendte og lande, der dropper pels - er vores arbejde endnu ikke færdigt.

Det næste skridt er at få minkavl endeligt forbudt i Danmark. Der er kun en håndfuld farme tilbage, som det ser ud lige nu, og industrien har aldrig stået svagere. Din støtte og din underskrift kan være afgørende for at få gjort en ende på denne grusomme praksis én gang for alle. Lad os sammen sikre, at vi på næste års Halloween har sikret, at de uhyggelige pelsfarme er lukkede i Danmark.

 


Skriv under: Forbyd minkavl i Danmark

Ønsker du også et forbud mod minkavl i Danmark? Skriv under i dag!