Ula blev stjålet fra Morgan

20 februar, 2019

Efter international kritik stoppede SeaWorld med at avle på de spækhuggere, som de holder i fangenskab til shows. Det fik Loro Parque på Tenerife til at bryde deres samarbejde med SeaWorld. De havde nemlig en dyster plan.

De ville tvinge spækhuggeren Morgan til at få en ny unge, så de kunne fortsætte deres dyreshows.

Shows, der kun fortsætter, fordi selskaber som TUI støtter dem og ignorerer dyrenes lidelser. 


Skriv under: TUI, delfiner & spækhuggere hører til i det fri


Ula - Morgans elskede unge
Spækhuggere er gravide i 17,5 måneder. Og når en unge bliver født, er forældrene tæt knyttet til deres unger, som de lever med i mange år. 

Morgan fødte Ula i september 2018. Men i strid med al naturligt, blev hun hurtigt taget fra Morgan og indsat alene i et bassin. De fik under 20 timer sammen.



Her prøver Morgan at komme ind i bassinet til Ula, men et metalgitter forhindrer hende. Hun presser sig mod gitteret i frustration.

Adskillelsen er stærkt bekymrende og har gjort Morgan ude af sig selv. 

Født i et sygt miljø
Ula er født i et helt unaturligt miljø. Derfor har hun desværre tilsyneladende også mange problemer.

"Jeg har aldrig set noget lignende i naturen. Ikke en misdannelse af hovedet eller patogener i en kropsdel, som denne stakkels kalv har. Jeg har ondt af både hende og hendes mor, Morgan. Det understreger, hvor forkert det er at holde disse dyr i fangenskab steder som Loro Parque.” - Dr. Ingrid Visser, Marinebiolog

Hendes svømmefinne er angrebet af sygdom:

Og hendes hoved har ikke sin naturlige form. Det er muligt, at hun lider af skader, der påvirker hendes motorik, så hun har svært ved at holde balancen og svømme rigtigt. Ulas hoved har en unormal form

På nuværende tidspunkt har Loro Parque ikke meldt ud, hvad der skal ske med Morgan og hendes unge. Men de har sagt klart og tydeligt, at de ikke vil stoppe med at avle flere spækhuggere.

Det vil dømme højt intelligente dyr til et trist liv i fangenskab under forhold, der gør dem syge og stressede. Heldigvis er der en løsning. 

For dyrene kunne gives mulighed for at vende tilbage til havet i et stort reservat, hvor de ikke tvinges til at optræde og kan få glæde af et naturligt miljø. Samtidig vil de kunne få hjælp af mennesker, når det er nødvendigt.

Hvis du også mener, at Morgan, ungen Ula og parkens andre dyr fortjener langt bedre, så skriv under til TUI her og bed dem droppe støtten til Loro Parque.


Skriv under: TUI, delfiner & spækhuggere hører til i det fri


Tak til Jeffrey Ventre for hjælp med video