Forleden fortalte en af vores frivillige os sin historie, som gjorde stort indtryk. Josefine elsker dyr og rejste derfor til Afrika for at hjælpe løver i nød. Hun blev udnyttet og endte i stedet med at holde en lille død løveunge i sine arme, fordi ejeren nægtede at give den dyrlægehjælp.

 

“Jeg rejste til Afrika for at være frivillig på en gård. På gården passede vi 50 løver, de fleste var unger, og jeg blev helt forelsket i den skønneste, hvide løveunge. Ud over de frivillige kom der gæster, som tog på såkaldte lion walks, hvor de også betalte for at få taget billeder sammen med de store løver", fortæller Josefine.

 

I starten var hun ekstatisk over at kunne hjælpe en masse vilde dyr, som hun troede var i nød. I virkeligheden blev Josefine snydt og udnyttet til at opfostre løver, der skulle sælges som byttedyr til trofæjagt.

 

På gården fjerner de helt små løveunger fra deres mødre blot få dage gamle, så betalende og godtroende frivillige kan passe dem i stedet. Når ungerne bliver for store til pasning, presses de ud på gåture med betalende gæster.

 

Dyrene er legetøj for turister, men udnyttelsen viser sig at blive værre endnu. Som femårige sættes de på en liste, hvor rige mænd kan købe, jæge og dræbe de tillidsfulde løver i små indhegninger.

 

Bange og alene bliver løven skudt uden at kunne kæmpe for sit liv. Han brøler af smerte og afmagt, mens den første kugle gennemborer ham, og livet langsomt forlader hans øjne. Altsammen kun for at jægeren kan skære hovedet af løven og fremvise det som trofæ. 

 

 

Inden jagten bliver dyrene heller ikke behandlet godt. Josefine holdt en svag løveunge i sine arme og bad om, at den kunne komme til dyrlægen. Ejeren nægtede, selvom Josefine protesterede og tryglede. Til sidst tog de af sted, men da var det for sent. Ungen var blevet så afkræftet, at han døde i Josefines arme.

 

Ejeren sparede også på mad til dyrene, og under Joseefines ophold var der en løvinde, som kæmpede sig vej gennem de elektriske hegn for at nå hen til vognen, der kom med mad til løverne. Det var utroligt, at løvinden kunne nå frem, når hun var så udsultet at se på.

 

Josefine forlod stedet, da hun opdagede bedraget, og i dag kæmper hun for at stoppe den grusomme industri. Efter hun forlod gården, fandt hun et billede af den hvide løve, som hun havde holdt så meget af på internettet. Nu var han også sat til salg som byttedyr til trofæjagt. Forrådt af sin ejer som skulle passe på ham.

 

 

Hun kunne ikke redde ham, men sammen kan vi stoppe den industri, som skaber så meget lidelse. Mange lande har allerede forbudt import af trofæer fra vilde dyr som løver, tigre og næsehorn. Danmark kan følge deres gode eksempel og på den måde sikre, at vilde dyr ikke bliver misbrugt af en kynisk industri.

 

Skriv under og del underskriftindsamlingen. Din støtte gør en verden til forskel for dyrene, og vi kan ikke gøre det uden dig.