Nedenstående debatindlæg blev bragt i dagbladet Information onsdag d. 12.02.14 i en lidt kortere udgave. Her får du indlægget i sin fulde længde:

 

Debatten om giraffen Marius, som blev skudt i Københavns Zoo og fodret til løverne er kommet rundt i alle landets medier og sågar internationalt hos BBC og CNN. Nogle har kaldt det hysteri, en storm i et glas vand og en håbløs disneyficering af en simpel giraf. Men er historien om Marius i virkeligheden en begyndelse på en større samfundsdebat om vores relation til de dyr vi bruger i underholdningens, videnskabens eller fødevareindustriens navn?

 

I Deadline i mandags blev jeg spurgt om Animas holdning til hvorfor det er et etisk problem at slå Marius ihjel. Svaret er åbenlyst. Giraffen var sund og rask og derfor er der et grundlæggende moralsk problem i bare at skyde den, når vi ikke synes der er plads til den.

 

Herefter blev Zoo’s videnskabelige direktør spurgt ind til sin holdning og om det er okay, at vi tager os retten til at tage dyrenes liv. Til dette var Zoo-direktørens svar noget i retning af, at vi allerede har taget os retten til dette, når vi spiser kød. Argumentationen går altså således: Fordi jeg spiser kød, må jeg acceptere nedskydningen af giraffen Marius.

 

 

Men vent – hvad nu hvis vi vendte argumentet 180 grader, hvad ville der så ske? Indenfor filosofien har en diskussion om dyrs rettigheder nydt særlig stor opmærksomhed de sidste 40 år. Filosoffer som Peter Singer og Tom Regan har skrevet talrige bøger om dette emne. Til Zoo-direktørens argumentation ville svaret fra disse herrer prompte lyde: Two wrongs don’t make a right. Det er helt legitimt at begræde giraffens død, for selvom den er forskellig fra mennesker i udseende, så ligner den os når det kommer til lysten til at leve, og evnen til at knytte familiebånd og føle glæde, sorg, lykke eller smerte. Det ved enhver som har en nær relation til fx en hund, kat eller hest. Dyr har personlighed. 

 

 

Derfor er det også problematisk når vi indespærrer en gris i et staldsystem, hvor den hverken kan vende eller dreje sig. Når vi skærer testiklerne ud på smågrisen og klipper dens hale af uden bedøvelse. Eller når vi klipper næbbet af en kylling og derefter placerer den i et bur på størrelse med et a4-ark, så vi kan få buræg til 1 kr pr styk. Argumentationen går altså således: Fordi jeg har et problem med Zoo’s behandling af Marius, så bør jeg også være kritisk overfor min relation til andre dyr. Det er denne samfundsdebat dyrene har brug for.

 

Eks-beatlen Paul McCartney har startet en kampagne, for at vi om mandagen ikke spiser kød. Måske var det værd at prøve. Imens vi om mandagen skåner en masse dyrs liv ved at droppe kød, og måske også Zoo, så har vi masser af tid til at filosofere videre over vores relation til dyr, og spørge os selv, hvordan vi egentlig synes dyr skal behandles.