Ny forskning: Hunde er også personer

28 april, 2014
Ny banebrydende forskning fastslår: Dyr har følelser og bør behandles som personer. Gregory Berns er manden bag den nye viden, der er lavet på baggrund af scanningsbilleder af hundehjernen. Scanninger, der er foretaget på hundens egne præmisser.
 
Kan hunde skamme sig?
Mange afviser, at dyr har følelser, der minder om menneskets. Når en hund forlegent stikker halen mellem benene, er det altså ikke fordi den skammer sig. Det er blot noget vi tror den gør. Og når man kommer hjem efter en lang dag og bliver mødt med en logrende hale i døråbningen, er det altså heller ikke fordi den har savnet os.

- Du kan ikke spørge en hund, hvorfor den gør noget bestemt. Og man kan helt sikkert ikke spørge den, hvad den føler, siger Gregory Berns.
 
I 2012 underskrev verdens førende forskere indenfor neurobiologi Cambridgeerklæringen. Her slog de fast, at stort set alle dyr er bevidste på samme måde som mennesker. Det var bl.a. på den baggrund at Berns begyndte sin udforskning af hundes følelser. 

Hunde er også personer
Gregory Berns er professor i neurologi ved Emory universitet i USA. I sin undersøgelse forsøgte han at kortlægge, hvordan hundes hjerner fungerer og hvad de tænker om os mennesker.

Gennem to år, havde Berns og hans kolleger derfor trænet forskellige hunde i at ligge stille i en MR-scanner. Formålet er at man gennem hjernescanninger faktisk kan spørge dyrene, hvad de tænker og føler.
 
Scanning på hundens præmisser
Ved at kigge direkte på hundenes hjerner, uden at tage stilling til deres adfærd, kan MR-scanninger fortælle om hundens indre tilstand. Normalt ville man bedøve dyr, hvis de skulle scannes i en MR-scanner, for at få dem til at ligge stille. Men man kan ikke studere hjernens aktivitet, hvis dyret er bedøvet. I hvert fald ikke de interessante ting, som opfattelsesevne og følelser.
 
Derfor måtte Berns og hans kolleger først komme på noget, der kunne vænne hundene til MR-scanneren. Derfor gjorde de træningen frivillig, så hundene kunne forlade scanneren, når de ikke længere havde lyst til at deltage i forsøget. Ingen bedøvelse. Ingen fastspænding. Men fri vilje.
 
Verdens første hundetanker
Den første hund i forsøget var Callie - Berns egen hund. Med hjælp fra en hundetræner, lærte Callie at kravle op i en MR-simulator, som Berns havde bygget i sin stue. Hun lærte at gå på trinnene og at lægge sig i røret, hvor hun placerede sit hoved på den specialdesignede ‘hage-holder’.
 
Efter flere måneders træning, så Berns og hans team nu de første scanninger af Callies hjerneaktivitet. De målte blandt andet, hvordan hendes hjerne reagerede på to forskellige håndtegn. I de senere forsøg kunne de se, hvilke steder i hjernen, der reagerede på dufte fra fremmede mennesker og hunde som Callie ikke kendte og fra mennesker og hunde som hun kendte.
 
Snart spredte nyheden sig, og inden for et år havde Berns godt et dusin hunde, der alle var blevet godkendt til MR-scanning.
 
Samme følelser som mennesker
Berns opdagede, at når hundene så håndtegnet for mad, eller godbidder - altså noget de gerne ville have - forekom der øget hjerneaktivitet det samme sted i hundenes hjerne, som i menneskets når vi føler glæde. Det samme gjorde sig gældende, når de fik øje på deres ejere. 

Men viser dette at hundene elsker os?

- Ikke helt siger Berns. Men det viser, at mange af de ting, der aktiverer dette hjernecenter hos mennesker, også gælder for hunde. Derfor mener flere forskere, at det bør ses som et udtryk for følelser.
 
Hvis hunde (og sikkert også mange andre dyr) har evnen til at opleve positive følelser, som kærlighed og tilknytning, ville det betyde at deres følelses-niveau, er på stadie med et menneskebarns. Denne evne lægger derfor også op til nytænkning. Både til hvordan vi passer vores kæledyr, men også hvordan vi behandler dyr i landbruget og pelsindustrien.
 
 
Fremtidens udsigter
I dag defineres hunde og andre dyr som ting i lovens øjne. Men kan man tillade sig at behandle et levende væsen med følelser som vores egne som en ting? Berns tror det vil tage tid, men at der er håb.

Han fortæller, at USAs højesteret for nyligt har bestemt, at kriminelle unge ikke kan idømmes livstid, uden mulighed for prøveløsladelse. Beslutningen blev truffet på baggrund af ‘hjerne-billeder’, der viste at den menneskelige hjerne ikke var færdigudviklet i ungdomsårene.
 
Han håber at vi en dag kan støde på en sag, hvor hundes rettigheder bliver diskuteret ud fra hjernescanninger.

Bliver hunde først anerkendt som personer vil menneskelige værger kunne repræsentere dem i retten og beskytte dem mod udnyttelse fra fx hundehandlere.

HIASL: FRA REGNSKOVEN TIL EUROPADOMSTOLEN. ER MENNESKEABER OGSÅ PERSONER?