Canada Goose er bange for 11-årig pige

5 april, 2013

Jasmine Polsinelli er 11 år gammel og ønsker intet mere end at beskytte dyr. Derfor mødte hun i sidste uge op ved Canada Goose' hovedkvarter i Canada for at tage en snak med firmaets direktør Dani Reiss.

"Jeg håbede, at jeg kunne komme ind og tale med Dani, og måske give ham nogle alternativer, som han kunne bruge i stedet for pels."

Jasmines besøg var annonceret lang tid i forvejen. Men i stedet for at tale med direktøren, blev den unge pige mødt af sikkerhedsvagter, som forhindrede hende i at gå ind i bygningen. Der blev ringet mange gange til firmaet, men de var ikke interesserede i at sende en repræsentant ud, som kunne tale med Jasmine.

Hun ville gerne have overrakt 5000 underskrifter, hun havde været med til at indsamle i Canada, og bede firmaet om at stoppe med at bruge ægte prærieulvepels på deres jakker. Dyrene fanges i fælder, der regnes for at være meget inhumane.

"Jeg tror årsagen til, at Dani ikke ville lukke mig ind er, at han var bange for, at et barn som mig, måske ville lukke hans forretning." sagde Jasmine.


Jasmines mor Kelli arbejder med at pleje vilde dyr, som er kommet til skade. "Når Jasmine ser en prærieulv, så ser hun mere end bare pels. Hun ser et dyr, der oplever frygt og lidelse. Et dyr, der ønsker at være frit, præcis ligesom hende selv. " siger hendes mor.

Når hun ikke kæmper for dyrene, er Jasmine en helt almindelig pige, der elsker at svømme, læse tegneserier og at lege med sine venner. "Hun kan være ude til en protest og kommer hjem og læse en bog, eller lege med sine venner. At beskytte dyrene er en naturlig del af hendes liv. Og det tager ikke noget fra hende, men opbygger hendes selvtillid. Nu ved hun, at hun har en stemme og kan blive hørt, når hun har noget på hjerte."

Canada Goose vil foreløbigt ikke høre, hvad Jasmine har at sige, men hun vil blive ved med at tale, indtil de lytter.

Canada Goose Cruelty on Vimeo

"Det gør én ydmyg" siger Jasmines mor Kelli. "Den måde hun tænker og handler på. Der er ingen bagtanker med penge, politik eller ego. Hun vil bare have, at mennesker og dyr er trygge og glade. Jeg ville ønske, at alle så verden på samme måde."

Hvis Dani Reiss tør møde Jasmine, så kan det ende med at blive resultatet.