En hund forklædt som vaskebjørn

7 december, 2012

 

Vaskebjørn eller hund?

Mårhundepels er utroligt populært og bliver typisk brugt som pelskraver på de jakker, du ser i de butikker, der endnu ikke er blevet pelsfri. Dyret har en slående lighed med en hund - men det kan man ikke se, når dyret først er pelset og sidder på et stykke modetøj.

Forhandlerne er ikke glade for at bruge ordet hund på deres varemærker, og foretrækker at kalde dyret vaskebjørn, for at berolige kritiske forbrugere.

Mårhund er derfor den type pels, der oftest bliver fejlmærket. Mårhunden er et kortbenet opdrættet dyr, hvis ansigt ligner en vaskebjørns. Pelsen fra dyret bliver ofte mærket som vaskebjørn, Gae-wolf, asiatisk sjakal, Kina ulv eller asiatisk ulv.

Men er mårhunden en hund eller vaskebjørn? Eller hvad?

En ekspert siger, at det er et spørgsmål om grad.

Judith Eger, ved Royal Ontario Museums afdeling for naturhistorie, udtaler: ”Dyreretsaktivisterne har mere ret end forhandlerne.

HVER DAG KÆMPER ANIMA FOR AT SKABE MODE UDEN MISHANDLING - VI HAR ALLEREDE OVERTALT 120 KÆDER TIL EN PELSFRI POLITIK.
HJÆLP OS MED AT VINDE ENDNU FLERE KAMPAGNER


Mens hun viser en udstoppet udgave af en asiatisk mårhund frem, bekræfter Eger, at dyret hører under arten vilde hunde.

Mårhunden (Nyctereutes procyonoides) hører til hundefamilien, Cadinae, en af de 13 familier under hovedkategorien Carnivora," fortæller hun.
 

 

Hundefamilien, som findes overalt på kloden, inkluderer tamme hunde, ulve, prærieulve og andre typer af vilde hunde, deriblandt afrikanske jagthunde og, selvfølgelig, mårhunden, uddyber Eger.

Alle arterne i denne familie har tænder, der er beregnet til at spise kød.

Vaskebjørnen (Procyon lotor) derimod, hører til familien halvbjørne, som også falder under carnivora-kategorien. Denne familie findes kun i Sydamerika, Centralamerika og Nordamerika.

På grund af, at disse halvbjørne både spiser kød og planter, har de mistet nogle af de kødædende karakteristika, som man finder hos deres kødædende familie," fortæller Eger.

Tager man Egers opdeling i betragtning, må man gå ud fra, at alt pels mærket vaskebjørn fra Kina sandsynligvis er mårhund.

Med andre ord vil hundredevis af intetanende kunder i år lægge en hundepels under juletræet.