Hvaler jages for minkfoder
9 maj, 2016
Norge er et af de få lande i verden, der stadig jager hvaler. Jagten foregår, selvom nordmændene faktisk ikke spiser hvalkød. Derfor går kødet nu til landets mink- og rævefarme. En ny undersøgelse viser, at de norske pelsfarme har anvendt 113 tons hvalkød til at fodre dyr i 2016. Det svarer til omkring 75 hvaler, som er blevet dræbt, for at der kan produceres pels.
“Norges regering har forsvaret jagten på hvaler med, at kødet bliver spist, men det kan vi nu se ikke er sandt. Hvalerne slagtes faktisk for at fodre mink og ræve på pelsfarme.”, siger Animas direktør Joh Vinding. “Det er en unødvendig jagt, som understøtter en ligeså unødvendig pelsindustri, og i begge tilfælde betaler dyrene en høj pris”
Kontroversiel jagt
Siden den Internationale Hvalfangstkommission i 1986 indførte et fangststop for kommerciel hvalfangst, har det brede flertal af verdens lande med tiden adlydt dette – på nær Norge, Island og Japan, der endnu i dag driver kommercielle fangstprogrammer, under skarp kritik fra dyrevenner og dyreværnsorganisationer.
Denne fangst, der i dag holdes i live med henvisning til tradition og kultur, kan dog ikke siges at nyde stor opbakning hos de hvalfangende landes borgere.
Efterspørgslen på hvalkød har hos f.eks. norske forbrugere ligget på gennemsnitligt 200 gram årligt pr. indbygger siden 2000, viser tal fra amerikanske Whale and Dolphin Conservation.
Efterspørgslen på hvalkød har hos f.eks. norske forbrugere ligget på gennemsnitligt 200 gram årligt pr. indbygger siden 2000, viser tal fra amerikanske Whale and Dolphin Conservation.
En del af norsk kultur?
Den kendsgerning, at efterspørgslen på hvalkød er forsvindende lille blandt nordmænd, og kødet anvendes som foder i pelsindustrien, rejser spørgsmålet: er hvalfangst virkelig en del af moderne norsk kultur?
”Hvalfangst er af natur grusomt og hører ikke hjemme i et civiliseret samfund. At dræbe disse bevidste, storslåede dyr for at anvende dem som foder til dyr på pelsfarme understreger, hvorfor verden er imod hvalfangst, og demonstrerer, at nordmænd ikke har noget legitimt behov for hvalkød.” - Susan Millward, direktør for Animal Welfare Institute
Pelsavl er en kontroversiel industri i Norge efter talrige afsløringer af dyremishandling på landets farme. Nu overvejer regeringen et forbud, som det allerede findes i lande som England og Holland. At pelsindustrien har vist sig også at bygge på hvaljagt er blot yderligere et problematisk aspekt.
Skriv under her, hvis du også mener, at dyr ikke bør avles for deres pels:
Skriv under: Forbyd minkavl i Danmark